Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har du set det?: Vilde blomster og urter skyder op overalt i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Tidligere i år udfordrede miljøminister Lea Wermelin alle landets 98 kommuner til at have den vildeste natur i Danmark.

Formålet med konkurrencen er at skabe en rigere natur og større biodiversitet til gavn for plante- og dyrelivet.

Aalborg Kommune var hurtige til at hoppe med på projektet, og én af planerne for øge biodiversiteten og gøre Aalborg til en grøn storby er vores blomstrende, vilde vejrabatter og grøftekanter.

Planen er over tid at ændre driften af byens naturliv i hele Aalborg Kommune mod en mere naturnær drift; dvs. flere steder skal ændres fra klippet græs til vilde, blomstrende urter.

Har du set det?: Vilde blomster og urter skyder op overalt i Aalborg

Initiativet ses allerede flere steder i Aalborg, hvor vilde blomster og urter får lov at stå uberørte. Det skyldes altså ikke en doven anlægsgartner, men derimod en strategi, der skal være med til at øge biodiversiteten på landsplan.

Udover at se (vildt) flot ud, vil initiativet også gavne en helt særlig lille fyr, som er ét af de vigtigste insekter i verden: Bien.

Vejrabatter og grøftekanter er nemlig et vigtigt levested og spredningskorridorer for planter og dyr som f.eks. bien.

Vild med vilje

Initiativet Vild Med Vilje er et projekt, som inviterer alle borgere, kommuner, virksomheder, institutioner og private haveejere til at gøre deres områder til vilde oaser og fortælle historien om det på: www.vildmedvilje.dk.

Et projekt, som Aalborg Kommune også er en del af.

Vild Med Vilje handler om at give plads til en mere robust, oplevelsesrig og mangfoldig natur. Byens natur er i dag præget af intensiv pleje hvor de vilde planter fjernes, græsset slås og hækken klippes ned.

Men hvad sker der egentlig, hvis vi lader naturen vokse vildt og udvikle sig på egne præmisser?

Når en grund gøres Vild Med Vilje, udvikles der levesteder til et væld af arter. Det giver os mennesker mulighed for at opleve naturens rigdom i hverdagen.

Har du set det?: Vilde blomster og urter skyder op overalt i Aalborg

Vilde områder giver blandt andet frirum til afkobling, stimulering af vores sanser og forstærker oplevelsen af årstidernes skiften.

Aalborg Kommune vil gerne gøre opmærksom på de offentlige arealer, som plejes efter naturnære principper.

Derfor vil dette symbol blive sat op ved de arealer, som helt bevidst plejes for at skabe øget biodiversitet. Symbolet er tænkt som en kvalitetsmærkning og signalerer, at arealet er på vej til at udvikle sig til et område, hvor man giver naturen mere plads.

Skiltet skal også vække vores nysgerrighed og give os lyst til at undersøge hvilke dyr og planter, der vil trives i områder, hvor vi har givet naturen mulighed for at udvikle sig.

Har du set det?: Vilde blomster og urter skyder op overalt i Aalborg

Du kan læse mere om projektet her

Del artikel

Andre læser også