Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild med dyr: Her er Nordjyllands største dyreoplevelser

Af Stine Kjølby Christensen

Efteråret har officielt gjort sit indtog i Danmark, og det betyder også, at vi må spejde langt efter de solrige strandture og sommerlige aktiviteter de næste mange måneder.

Heldigvis er efteråret også en smuk årstid i Danmark, og nu vender de lune dage også tilbage for en stund. Det gør, at vi sagtens kan fortsætte de mange gode og spændende udendørsaktiviteter med dem, vi holder af.

Der er slet ingen tvivl om, at Nordjylland byder på nogle af landets smukkeste naturomgivelser med grønne skove, spejlblanke søer og højt til himlen – men faktisk byder disse steder også på nogle helt særlige beboere, der er værd at kaste et nærmere blik på.

Nordjyllands dyreliv er nemlig også noget helt særligt, og der findes mange forskellige muligheder for at komme helt tæt på både spændende havdyr, flyvske fugle, bløde løveunger og selvfølgelig heste, grise, køer og får.

I samarbejde med Visit Nordjylland har vi har samlet et overblik over de bedste dyreoplevelser i Nordjylland her:

Aalborg Zoo, Aalborg

Det er mere undtagelsen end reglen, at du kan risikere at støde på en sort panter i den nordjyske natur. Men det heller betyder ikke, at du behøver at rejse ud af landet for at komme på en eksotisk safaritur på den afrikanske savanne.

Har du lyst til at tage hele familien med på tur, så har Aalborg Zoo en række oplevelser, som kan bringe familien endnu tættere sammen.

I haven på Mølleparkvej kan du opleve eksotiske dyr fra hele verden og som det eneste sted i Danmark, kan man se den afrikanske elefant, Borneo-orangutangen og den asiatiske løve.

Det er heller ikke længe siden, at MigogAalborg kunne bringe nyheden om hele fire nye løvekillinger, der efter en hård start på livet nu endelig er kommet til frit skue i anlægget.

Vild med dyr: Her er Nordjyllands største dyreoplevelser

Læs mere åbningstider, billetpriser og aktiviteter her.

Nordsøen Oceanarium, Hirtshals

Hvis du i stedet kunne tænke dig at dykke endnu dybere ned i det nordjyske dyreliv, så er en tur på Nordsøen Ocenarium måske sagen.

Hos Nordsøen Oceanarium kan man opleve og se den legendariske klumpfisk, de legesyge sæler og et væld af forskellige havdyr. Hvis man vil have den komplette oplevelse af hele ocenariet anbefales det at tage med på ruten “Ekspedition Nordsøen”.

Der er i alt syv destinationer fordelt på fire etager, opdelt efter oplevelsen af Nordsøen – fra lands, til vands og helt til bunds.

Blandt andet kan du lige nu komme helt tæt på Nordsøens Jægere – en nytænkende formidlings- og udstillinge oplevelse, der tager udgangspunkt i fødekæden i Nordsøen. Blandt andet gennem Skandinaviens største interaktive skærm.

Vild med dyr: Her er Nordjyllands største dyreoplevelser

Derudover er der også en masse lærdom at fiske efter, når du som publikum både kan se, røre og læse om det store ocenarium.

Alle kan være med, store som små.

Læs mere åbningstider, billetpriser og aktiviteter her.

Jesperhus Feriepark

Jesperhus Feriepark har siden 1966 nok især været kendt for sin overdådige blomsterhave, der tilmed at Skandinaviens største. Blomsterparken har været vært ved en lang række uforglemmelige oplevelser for tusindvis af familier – men i 2018 er det ikke kun blomster, der tiltrækker gæster til parken.

Elsker man dyr, så har den 3000 m2 store jungle-zoo helt sikkert noget af byde på.

Både aber, papegøjer, leguaner og andre dyr lever frit i blandt hinanden, hvilket skaber en helt speciel og autentisk stemning for de besøgende – især de yngste.

Vild med dyr: Her er Nordjyllands største dyreoplevelser

I Jesperhus Feriepark er der nemlig også mulighed for at tilbringe nogle lærerige timer med parkens dyrepassere, som vil tage dig med på tur backstage. Her skal der både forberedes mad til dyrene, rengøres og selvfølgelig med mulighed for at komme helt tæt på alt fra myresligere, lemurer, og papegøjer til hyggelige klappegeder.

Læs mere åbningstider, billetpriser og aktiviteter her.

Klithusegården, Skallerup

Har man brug for en ferie, der foregår endnu tættere på de mere gængse dyrearter, så kan en tur på Klithusegården anbefales.

Klithusegården ligger kun 1 km. fra det smukke Vesterhav, og her boltrer alle de pelsede bondegårdsfavoritter sig side om side.

Er man derudover også nysgerrig på at vide, hvordan det er at leve på en gård i Danmark, så kan man også komme helt tæt på de to ejere og deres dyr på gården. Her kan man eksempelvis være med til at passe små gedekid, kaniner og heste.

Læs mere åbningstider, billetpriser og aktiviteter her.

Lille Vildmosecentret, Lille Vildmose

Frem til 1750 var Lille Vildmose en stort set uberørt ødemark, hvor kun mosekonen havde rådet i cirka 1500 år.

I dag har den fantastiske mose i stedet forvandlet sig til en vildmark med imponerende og uberørt natur med et helt unikt dyreliv. Faktisk er et større genopretningsprojekt i gang i Lille Vildmose, der skal sikre de bevarede højmoseområder for fremtiden og samtidig skabe forudsætninger for, at nedbrudte dele af højmosen kan gendannes. Du kan læse mere om projektet her.

I den smukke naturperle myldrer dyrearterne mellem hinanden, og her kan opleves alt fra kronhjorte, havørne, traner og – hvis du er heldig – en vaskeægte elg.

Vild med dyr: Her er Nordjyllands største dyreoplevelser

For 5000 år siden levede elgene frit i Lille Vildmose, men i 2015 vendte de atter retur, da der blev indsat en håndfuld svenske elgkalve og i 2017 en elgtyr og fire kvier. De kan nu (igen) opleves i et af Danmarks største fredede landområder.

I Lille Vildmose kan man også besøge Lille Vildmosecenteret, der med sine familievenlige oplevelser indbyder hele familien til at gå på opdagelse i deres nye formidlingsområde ‘Det Vilde’ og lære om Nordens Kæmper. Vild med dyr: Her er Nordjyllands største dyreoplevelser

Læs mere åbningstider, billetpriser og aktiviteter her.

EagleWord, Bindslev

Vil du endnu tættere på fuglelivet i Nordjylland, så kan du mærke historiens vingesus hos ørnereservatet, EagleWorld.

Her kan både børn og voksne lade sig begejstre af det unikke syn, når store nordiske rovfugle imponerer med deres jagtteknikker i et helt unikt samarbejde med mennesket.

Her er der i den grad udsigt til en ekstraordinær oplevelse, når du kan komme tæt på både kongeørne, havørne, jagtfalke og vandrefalke.

Noget helt særligt ved dette sted er, at fuglene på ingen måde er i bur. De lever frit, og kommer hver dag frivilligt tilbage til reservatet. Her kan man altså opleve et dyr i fuldstændig og naturlig harmoni med både himlen og jorden.

Læs mere åbningstider, billetpriser og aktiviteter her.

Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle

Kan du slet ikke få nok af vingesus, så er en tur på Skagen Grå Fyr en oplagt mulighed.

Her mødes store rovfugle fra hele verden hvert år, når de trækker fra vinterlokationerne i syden og mod Nordjylland – og omvendt.

I det internationale fugleoplevelsescenter kan du få en virtuel oplevelsesrejse og se de mange spændende fugle, på en sjov og anderledes måde.

Som noget nyt kan man også komme en tur op i fyret og prøve de interaktive udstillinger.

Læs mere åbningstider, billetpriser og aktiviteter her.

Nymarksminde, Vodskov

“Bondemanden, han har altid travlt – på sin bondegård”.

Velkendte toner for de fleste af os; men hos Nymarksminde Farmpark, tæt på Aalborg, er der alt andet end travlt.

Her kan du komme på en vaskeægte bondegårdsferie med bed and breakfast – eller tage din egen campingvogn med og slå dig ned ude i den smukke natur omringet af heste, grise, køer og får – og alt der ellers hører til en bondegård.

Vild med dyr: Her er Nordjyllands største dyreoplevelser

Hver dag klokken 10.15 kan man komme med på fodring, og ellers er der fri klapning, rundture og sjove historier om alle gårdens dyr. Vidste du eks. at en ko producerer 160 liter spyt om dagen?

Læs mere åbningstider, billetpriser og aktiviteter her.

Hjortdahl Dyrepark, Hjortdahl

Dyr er der masser af i Hjortdahl Dyrepark. Intet mindre end 350 dyr går rundt i den nordjyske natur med udsigt over vestkysten.

Alt lige fra geder, kaniner, egerne, næsebjørne og lamaer, til polarræve og silkeaber. I Hjortdahl Dyrepark er tanken, at du skal komme helt tæt på dyrene og ikke bare nøjes med at kigge på dem.

Derudover er der mulighed for at booke en overnatning i dyreparkens shelters, hvor geder og polarræve snorker om kap med jer.

Her kan parken opleves helt på egen hånd i nattetimerne, og med den smukke nordjyske natur, der omkranser steder, bliver det næsten ikke mere autentisk.

Læs mere åbningstider, billetpriser og aktiviteter her.

Family Fun Park, Løkken

I Løkken finder du en familievenlig oplevelsespark udover det sædvanlige.

Hos Family Fun Park får børnene udleveret en gratis madpose ved indgangen, og så står programmet ellers bare på pelset nærkontakt. Her er det nemlig tilladt både at lege, fodre, klappe og kæle med de tamme og børnevenlige dyr.

Man kan møde alt fra heste, køer, ponyer, geder, får, grise, kaniner, høns, ænder, kalkuner, påfugle, æsler, katte og hunde. Der er altså nok nye venner at vælge i mellem, uanset hvilke man bedst kan lide.

Derudover tilbyder parken også vandcykler, legepladser og forskellige forlystelser.

Læs mere åbningstider, billetpriser og aktiviteter her.

Natur- og dyrereservater

Nationalpark Thy inkl. Hanstholm Dyrereservat

I Nationalpark Thy er du på egen hånd, når du begiver dig rundt i de åbne naturlandskaber.

Parken er begrænset fra offentlighedens adgang, som giver både dyr og fugle et fristed.

Et fristed for blandt andet den sjældne trane, tinksmed og regnspove. Flokke af krondyr og havørne som svæver i luften er blot nogle af de dyr du se i den 3900 hektar vildmark.

Med en kikkert, lidt viden og held har du ret gode muligheder for at på øje på de mange dyr, som parken huser. Heriblandt traner, krondyr, havørne, spættede sæl, hugorme.

På nationalparkens hjemmeside finder du en oversigt over hvor og hvornår du kan være heldig at spotte de forskellige dyr.

Læs mere åbningstider, billetpriser og aktiviteter her.

Bulbjerg Fuglefjeld, Thy

Vil du gerne undgå begrænsningen af åbningstider og i stedet opleve naturen i dit helt eget tempo, så kan en tur til Bulbjerg Fuglefjeld anbefales.

Bulbjerg er en 47 meter høj kalkstensknude – og Jyllands eneste fuglefjeld.

På klippeafsatserne yngler op til 500 par af en nordatlantiske mågefugl Riden, men der er også mange andre fuglearter at spotte på Bulbjerg.

Derudover er Bulbjerg en del af et smukt naturområde, hvor du i ro og mag og alle slags vejr kan gå langs klipperne og nyde den smukke udsigt over Vesterhavet.

Vild med dyr: Her er Nordjyllands største dyreoplevelser

Læs mere om seværdigheden Bulbjerg her.

Vejlerne, Hanherred

Nord for Limjorden finder man et helt særligt område, der foruden at være det største fuglereservat i Nordeuropa, også er et af de vigtigste for ynglende og rastende vandfugle.

Vejlerne dækker et område på 60 km2 og er hjemsted for mere end 300 fuglearter og Danmarks største bestand af oddere.

Derudover er omkring en tredjedel af området dækket af Skandinaviens største, sammenhængende rørskov.

Der er altså masser at se og opleve på alle parametre – hele året rundt.

Læs mere om Vejlerne her.

Store Vildmose, Brønderslev

I Store Vildmose møder både natur, historie og kunst hinanden.

Den fantastiske natur byder på både kronvildt, en rigt fugleliv og en masse andre af skovens dyr.

I vinterhalvåret får den særegne mose besøg af især svaner, gæs og rovfugle inden foråret får hele området til at spire.

I området findes et udkigstårn, hvor du kan spejde ud over hele området og se de mange dyrearter fra oven.

Derudover kan du gå i de historiske fodspor på beretninger fra 2. verdenskrig, centralgårdene og selvfølgelig historien om de legendariske vildmosekartofler.

Læs mere om Stor Vildmose her.

Del artikel

Andre læser også