Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vild herregård til salg tæt på Aalborg: Få din egen riddersal og voldgrav

Af Nana Sofia Hansen
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen.
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen.

Var det noget med en herregård omkranset af storslået natur?

Chancen er her nu. Og du får historiske vingesus med i købet, for herregråden Gammel Hammelmose har rødder tilbage til år 1336.

Vild herregård til salg tæt på Aalborg: Få din egen riddersal og voldgrav
De kølige farver på væggene giver herregården atmosfære. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen.

Beliggenheden er imellem Løkken og Blokhus, og herregården har igennem århundreder haft kendte adels-familier som ejere. Skeel, Bille og Rantzau.

Den ældste del af herregården er østfløjen, opført omkring år 1550, med én meter tykke mure bygget af store gamle munkesten.

Vild herregård til salg tæt på Aalborg: Få din egen riddersal og voldgrav
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen.

Hovedbygningen er fra år 1792 – fra den tid, da herregårde og godser i Danmark begyndte at blive beboet som herskabsboliger frem for egentlige forsvarsværker.

Vild herregård til salg tæt på Aalborg: Få din egen riddersal og voldgrav
Riddersalens møbler emmer af historie igennem århundreder. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen.

Voldgraven rundt om herregråden er fredet – ligesom grundens to udgravede søer også er fredede.

På grunden ses ofte rådyr, fasaner, harer og agerhøns – som falder godt i tråd med herregårdens egen jagtstue.

Hestestalden har plads til 70 heste – og et maskinhus og en dobbeltgarage følger også med.

Og nu kommer det store spørgsmål: Hvad koster sådan en sag?

Vild herregård til salg tæt på Aalborg: Få din egen riddersal og voldgrav
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen.

Hele herligheden, som ligger ved landsbyen Manna-Thise, kan du få for 10.700.000 kroner.

Se flere billeder og læs hele beskrivelsen af herregården hos Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.