Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kan få store konsekvenser: Musikkens Hus stirrer ind i vanvittig el-regning

Af Michael Qureshi

Det står efterhånden klart, at mange af landets attraktioner og kulturhuse får store problemer med de eksplosive el- og varmeregninger.

I weekenden kunne Danmarks største akvarium Den Blå Planet kunne fortælle, at de havde fået en el-regning alene for august måned på 2 mio. kr.

Den lå tidligere på 600.000 kr.

I Aalborg er det især de store kulturhuse som Musikkens Hus, der kan se frem til voldsomme udfordringer alene på el-regningen.

Ser ud til at blive otte gange mere

Overfor TV2 Nord fortæller direktør Lasse Rich Henningsen, at el-regningen lige nu ser ud til at blive ottedoblet på ganske kort tid for Musikkens Hus.

Det bliver en ekstraregning på rigtig mange millioner kroner.

“Det er voldsomt at se ind i for en virksomhed som os. Det er svært at sætte ord på, men det er rent ud sagt ikke for sjov. Jeg er lidt tom for ord,” siger Lasse Rich Henningsen til TV2 Nord.

Han fortsætter;

“Vores fastprisaftale udløber til nytår. Det kan ikke passe ringere. Det er lidt et lotteri, og i det lotteri er vi så hamrende uheldige.”

Kan få konsekvenser

Musikkens Hus får en pulje penge årligt både af Aalborg Kommune og staten, men det er langt fra nok til at drive Musikkens Hus, der også stadig oplever udfordringer efter Corona-pandemien på besøgstal.

Derfor vil det blandt andet få konsekvenser for de arrangementer, som de fremover kan stable på benene til gavn for Aalborg.

Eksempelvis samlede man forleden 10.000 på Havnefronten til en spektakulær 50 Cent koncert.

Nu skal en del af de honorarer måske i stedet gå til noget så kedeligt som elregninger.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.