Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil stoppe farlig vane: Politiet gennemfører stor kontrol på vejene i denne uge

Motorcykel-1024x594
Foto: Kim Matthäi Leland

Fra i dag og resten af ugen sætter politiet ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene.

Det sker samtidig med, at en landsdækkende kampagne opfordrer flere til at køre bil, når de kører bil.

Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken.

For at få flere til at holde fokus på trafikken, sætter man ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag den 17. til søndag den 23. februar.

Det gælder også her i Aalborg-området og i øvrige Nordjylland, oplyser Nordjyllands Politi.

“Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt.

For at forebygge de her ulykker sætter vi ind med kontrol i den kommende uge,” siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Hvad laver folk bag rattet?

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i 2019, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 20.000 trafikanter foretager sig bag rattet.

Undersøgelsen slår fast, at 0,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel taler i håndholdt mobiltelefon, mens bilen er i fart.

Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt de tunge køretøjer, især lastbiler, er et problem.

Blandt lastbilchauffører taler 2,7 % i håndholdt mobiltelefon.

Udfører distraherende handling

Brugen af håndholdt mobiltelefon under kørsel er faldet siden en tilsvarende undersøgelse i 2017, hvor 1,0 % af alle førere af personbil og 3,8 % af lastbilchauffører talte i håndholdt mobiltelefon.

Herudover fastslår undersøgelsen, at 7,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en distraherende handling, så som at tale i håndholdt eller håndfri mobiltelefon, indstiller deres GPS, spiser, drikker eller lignende.

Hvor cirka 8 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig 18,7 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.