Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil slå 20 år gammel rekord: Oplev vildt rekordforsøg i Aalborg i weekenden

Af Michael Qureshi
Kristian Uldbjerg Hansen
Foto: Aalborg Atletik
Kristian Uldbjerg Hansen Foto: Aalborg Atletik

Der er noget stort i vente på lørdag, når Aalborg Atletik inviterer landets bedste løbere til DM-Rematch på Skovdalen Stadion.

På lørdag den 22. august håber klubben at opleve det hurtigste danske 1500 meter løb i over 20 år.

Her vil klubbens store profil, og den førende på årets danske rangliste, Kristian Uldbjerg Hansen, forsøge at bryde 3 minutter og 40 sekunder for første gang.

Har lige leveret bedste resultat

Han kommer til stævnet i Aalborg fyldt med selvtillid.

Kristian Uldbjerg Hansen leverede klubbens mest bemærkelsesværdige resultat i weekenden.

I hans første seniormesterskab, hvor han vinder medalje, gør han det meget overbevisende, ved at vinde the double 800m og 1500m.

På førstnævnte distance formåede Kristian at slå den altdominerende 800m løber, de sidste 10år, Andreas Bube.

Kristian vandt 1500m i tiden 4.06,53min og 800m vandt han i tiden 1.50,20min.

Vil under magisk grænse

Nu er fokus rettet mod Aalborg i weekenden og en mulig rekord.

“Jeg glæder mig vildt meget til at løbe i Skovdalen den 22 august.

I et år, hvor intet er som det plejer, er det fedt at få muligheden for at løberunder den magiske grænse på 3,40 på en 1500 – og ovenikøbet med mine to træningskammerater.

Det er aldrig sket før, at 3 danskere har løbet under 3.40 i samme løb – så at skrive historie på hjemmebane vil være rigtig stort.

Det er fedt at det lokale erhvervsmiljø har lyst til at støtte op om projektet. Det er disse ildsjæle der gør forskellen for os atleter,” siger Kristian Uldbjerg Hansen til MigogAalborg.

Er født lige ved Skovdalen

Det vil også være noget helt specielt for den danske komet.

“Det er vigtigt for mig at løbe i Skovdalen af mange årsager. Jeg er født og opvokset 1km fra Skovdalen og jeg har haft min daglige gang der i mange år.

Det var der jeg startede til atletik og den klub jeg stadig løber for. Som Aalborg-dreng helt ind til benet, tager jeg altid imod alle chancer for at løbe i Skovdalen: Danmarks smukkeste atletikstadion.”

Til hjælp får Kristian ikke hvem som helst som hare.

Norske Håkon Musholm, som tidligere har hjulpet Jakob Ingebrigtsen med norsk rekord, har sagt ja til at pace i Skovdalen. Ligeledes har Kristians to træningskammerater, Mikkel Dahl-Jessen og Mikael Johnsen, sagt ja til at løbe.

Derfor er tre ud af de fem hurtigste på årets rangliste til start, ligesom klubben håber på international deltagelse.

Stærk felt vækker glæde

Det stærke felt vækker glæde hos formanden for Aalborg Atletik og Motion, Peter Würtz, og han ser frem mod revancheløbet

“I mere end 40 sæsoner har jeg løbet i tusindvis af runder på det, jeg uden tøven kalder Danmarks smukkeste idrætsanlæg.

Den høje og tætte beplantning rundt om banen skaber en fantastisk smuk gryde, der giver både læ og inspiration til ”garvere på rekordjagt.

Måske netop derfor har Skovdalen lagt baner til mine klubrekorder, som jeg med en blanding af stolthed og tristhed ser, består trods mere end 30 år på banen.

Nu kan jeg som formand glæde mig over, at den danske langdistanceelite har fået øje på vore optimale rammer, og jeg ønsker alle fra nær og fjern velkommen og ser frem til at høre om en perlerække af flotte resultater”.

DM-Revanche: An attempt to get revenge løber af stablen den 22. august, med første start klokken 18.00. Publikum er meget velkommen.

Der løbes 400 meter med deltagelse af Benjamin Lobo Vedel.

1500 meter med de omtalte atleter, samt et forsøg på 5000 meter på endnu en gang at bryde 14 minutter på Aalborg Stadion.

Hvor: Skovdalen Stadion, Søndre Skovvej 2
Hvornår: Lørdag d. 22. august kl. 18.00
Læs mere her

Del artikel

Andre læser også