Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg får en ekstra PlusBus: Det vil påvirke trafikken på Limfjordsbroen

Af Michael Qureshi

Vejarbejdet på Limfjordsbroen henover sommeren er indledt i disse dage.

Det kunne allerede ses på eftermiddagstrafikken her mandag med langt flere biler i kø på Vesterbro i myldretiden.

Limfjordsbroen har i forbindelse med vejarbejdet fået reduceret til kun to åbne spor – et i hver retning – og det får trafikken til at gå mere i stå.

Men måske vi skal vænne os til, at der kun kommer to ledige spor til bilerne på Limfjordsbroen.

I dag blev det officielt i en ny infrastrukturplan, at der er afsat en pulje penge fra regeringen til at lave en ekstra PlusBus rute i Aalborg.

Skal igennem Aalborgs midtby

Den kommer med stor sandsynlighed til at gå fra Bouet via Stigsborg Brygge, Limfjordsbroen, Boulevarden i midtbyen og Hobrovej for til sidst at ende i Svenstrup.

De 24 meter lange busser i PlusBus kommer til at bruge deres helt egne kørebaner i det meste af Aalborg-området, og det kan også blive en realitet på Limfjordsbroen.

Det bekræfter Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen over for Nordjyske.

“Det synes jeg vil være helt oplagt, at vi får kigget på, når 3. Limfjordsforbindelse står færdig.

At man så kan reservere busbaner på Limfjordsbroen, så vi kan få plusbussen over der. Det vil give mulighed for, at vi får en meget hurtigere og mere effektiv kollektiv trafik,” siger Aalborgs borgmester til Nordjyske.

Aalborg får en ekstra PlusBus: Det vil påvirke trafikken på Limfjordsbroen

Første rute går fra Vestbyen til Supersygehus

Tanken er naturligvis, at med den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm, så vil presset på Limfjordsbroen være taget af, og derfor kan man godt tillade sig kun at have to åbne spor til biler.

Aalborgs Plusbus – også kaldet BRT – er en højklasset busforbindelse, som i første omgang kommer til at køre på en 12 km lang strækning fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Nyt Aalborg Universitetshospital.

Plusbus er kendetegnet ved:

  • Kørsel i egen busbane
  • Prioritering i lyskryds
  • Jævn overflade uden huller og bump
  • Hurtig og niveaufri ind- og udstigning
  • Komfortable og støjsvage køretøjer med plads til 150-200 passagerer

Plusbus ventes at få premiere med PlusBus 1 ruten i 2023.

Hvornår en PlusBus 2 Rute kommer i luften er stadig usikkert, men man må formode, at den er hurtigere klar end 3. Limfjordsforbindelse.

Ved dagens præsentation af den største infrastrukturplan nogensinde i landets historie, så kom det også frem, at der er afsat en pulje penge til støjreducering langs Nordjyske Motorvej.

Det gælder støjskærmsprojekt ved E45 Humlebakken-Universitetsboulevarden.

Ved Øster Uttrupvej samt ved Bavnevangen.

Del artikel

Andre læser også