Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil løse knudepunkt midt i Aalborg: Nu starter arbejdet på et nyt lyskryds

Af Michael Qureshi

Trafikproblemerne i det centrale Aalborg har tårnet sig op på det seneste.

Især har der været stort trafikalt kaos i myldretiden i området omkring Vingårdsgade, Jernbanegade og Prinsensgade.

Vingårdsgade er nu lukket for, at man kan køre fra Vesterbro igennem gaden og ud på Boulevarden og omvendt. Eneste vej ud har været igennem Jernbanegade.

Det har gjort, at der hver eneste eftermiddag i hverdagene har været lange køer og masser af frustrerede billister.

Det skal der nu gøres noget ved. Derfor er man nu gået i gang med et etablere et lyskryds, som skal lette trafikken fra Danmarksgade og Jernbanegade ud i Prinsensgade.

Vil løse knudepunkt midt i Aalborg: Nu starter arbejdet på et nyt lyskryds
Sådan kommer det nye område til at se ud

Springvandet flyttes

Når arbejdet er færdigt, kommer Jernbanegade til at gå ud til Prinsensgade, og Danmarksgade kommer til at støde direkte op til Jernbanegade.
For at skabe den nødvendige plads flyttes springvandet ‘Kampen mod Havet’ en smule.
Pladsen laves i en kombination af fliser, stauder og bunddække, og der etableres nedgravede affaldscontainere på pladsen.
Arbejdet vil være i gang frem til den 18. december.

Del artikel

Andre læser også