Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil gerne hjælpe: 45.000 danskere har tilmeldt sig Corona-platform på et døgn

AUH_syd_6W4A6596-1600px-1024x683

På Facebook har en gruppe med over 100.000 danskere tilmeldt længe forsøgt at lave en slags statistik over mørketallene blandt Corona-smittede.

Men det har sundhedsmyndighederne ikke kunne bruge til noget. I går lancerede man så en rigtig platform til at kunne give et bedre billede af, hvor mange danskere der reelt er syge for tiden.

Det har på blot et døgn været en kæmpe succes. På 24 timer har 45.000 danskere tilmeldt sig den nye digitale platform, Covidmeter.

Sundhedsminister Magnus Heunicke er godt tilfreds med modtagelsen af den nye Corona-platform.

Tak for at hjælpe

På Twitter skriver ministeren;

“Tusind tak! 45.000 danskere har allerede nu tilmeldt sig det nye COVIDmeter. Sådan. Tak for at hjælpe vores forskere på Statens Serum Institut med at følge epidemikurven,” lyder det på Twitter.

COVIDmeter bygger på en frivillig indsats fra dig, hvor du tilmelder dig løsningen og ugentligt svarer på få spørgsmål om, hvorvidt du har haft symptomer på sygdom.

Dermed bidrager du med en viden om sygdomsspredning i samfundet, som myndighederne ikke kan få andre steder.

Du forbliver anonym i statistikken

Det eneste krav til, at du kan tilmelde sig COVIDmeter er, at du har NemID. Du kan besvare spørgeskemaet uanset om du er sund og rask, lige er kommet dig over en sygdom, eller har en eller flere sygdomme.

Sundhedsmyndighederne understreger selv i en pressemeddelelse, at det ikke handler om at “overvåge” danskerne.

“Statens Serum Institut bruger dine data til at overvåge smitteudbredelsen i samfundet.

Dine svar vil udelukkende blive gjort tilgængelige for Statens Serum Institut i pseudonymiseret form, dvs. at oplysningerne der identificerer dig holdes adskilt fra svarene på spørgeskemaerne, og personoplysningerne dermed ikke umiddelbart kan føres tilbage til dig.

Det betyder, at din besvarelse af spørgeskemaet ikke bruges i forbindelse med din eventuelle lægelige behandling.”

Du kan læse mere og tilmelde dig her

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.