Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil forvandle kæmpe område: Helt ny bydel på vej

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Region Nordjylland
Foto: Region Nordjylland

Aalborg Øst er et område, der har undergået meget byudvikling det seneste årti.

Den nok største udvikling, der stadig er undervejs, er byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital, der forventes at stå færdigt i 2026.

Med et 170.000 m2 stort hospital, der kommer til at behandle patienter fra hele Aalborg og Nordjylland, kommer der til at summe af liv på alle tidspunkter af døgnet.

Det er der flere virksomheder, som ser potentiale i, og en gruppe lodsejere har samlet deres visioner for supersygehusets østlige naboground, der lige nu er 600.000 kvm ubebyggede marker i området omkring Hadsund Landevej og jernbanesporet.

I lodsejernes projektmappe skriver de bl.a.: “Visionen er at skabe en ny bydel målrettet fremtidens erhverv i et innovativt fællesskab med spin off til Supersygehuset, Universitetet, NOVI, UCN, Teknisk Skole, erhvervslivet i hele Aalborg Øst og Aalborg Havn.”

Restauranter, butikker og klinikker skal etableres

Endvidere skal de næsten 1 million årligt besøgende på supersygehuset kunne benytte “en række serviceformål, handel, restauranter, klinikker m.fl. i lighed med områdets brugere.

Dette område bliver et knudepunkt og mødested for bydelens mennesker sammen med pendlerparkering. Det er visionen, at der kan være boliger og institutioner i bydelen.”

Disse visioner er der også opbakning til i Aalborg Kommune.

“Vi skal være klar. Det kan godt være, at vi har en kommuneplan og har udstukket nogle rammer, men vi kan rigtig hurtigt komme på bagkant i forhold til at have plads nok til virksomhederne, der kommer og gerne vil investere,” udtaler by- og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V) til Nordjyske.

Han fortæller videre til mediet, at at han ser flere byudviklingsmuligheder for arealet – lige fra indkøbsmuligheder til restauranter, blomsterbutikker og erhverv, der kunne drage fordel af at have et universitet og et Supersygehus tæt på.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.