Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil bede ministerium om hjælp: Nu mangler Supersygehus 150 mio. kr.

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Region Nordjylland
Foto: Region Nordjylland

I februar meddelte Region Nordjylland, at tidsplanen for Nyt Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst skal justeres, og byggetiden i den forbindelse bliver forlænget med mindst seks måneder.

Hidtil har planen været, at driften så småt kunne begynde i andet halvår af 2023, men starten skubbes nu til første halvår i 2024.

Den forlængede byggetid og revurdering af byggeriet betød i første omgang en ekstraregning i omegnen af 130 millioner kroner.

Men det beløb er nu blevet justeret, og det er desværre i den forkerte retning.

For nu mangler man pludselig 150 millioner kroner.

Det oplyser regionsrådsformand Mads Duedahl (V) til B.T.

Regningen kan stige yderligere

Han håber nu, at han og ministeriet kan opsætte et møde, hvorpå der kan indgås en aftale om et økonomisk lån. Det skal ifølge regionsrådsformanden forhindre, at andre byggeprojekter bliver ramt den kommende tid.

“Jeg ved ikke, hvor vi ender med det her. Men vi skal finde flere penge – og det er bedre, vi går i dialog med Sundhedsministeriet nu, før vi kommer med en langt større overskridelse.

“Derfor har vi også sendt et brev til ministeren i dag (tirsdag, red.) og spurgte om et møde,” siger han til B.T.

Mads Duedahl frygter, at beløbet vil stige yderligere.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.