Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan blive nyt Fastfood-mekka: Her vil Salling Group åbne ny Carl’s Jr.

Af Michael Qureshi

I forvejen ligger der en Burger King og en McDonalds. Nu kan en tredje stor spiller på fastfood-markedet byde sig til.

Der er tale om det nye område Skjoldet lige ud til motorvejen ved Svenstrup, hvor Burger King og McDonalds nu ligger side om side.

Men i Svenstrup er der plads til flere, og Salling Group har i hvert fald sikret sig en grund til Carl’s Jr-konceptet.

Det er Salling Group, som har franchise-rettighederne til Carl’s Jr., hvorfor de har placeret den eneste i Aalborg i Aalborg Storcenter lige op af Bilka.

Tidligere har man haft en i Aalborgs midtby, men placeringen fungerede ikke optimalt i direkte kamp med så mange burgersteder i det centrale Aalborg.

Kan blive nyt Fastfood-mekka: Her vil Salling Group åbne ny Carl's Jr.

Vil ikke melde byggeplaner ud

Det er dog lidt uvist, hvornår man vælger at trykke på knappen og påbegynder byggeri af en ny Carl’s Jr.

Vi kan bekræfte at vi har en grund i Svenstrup.

Vi har dog ingen planer om en åbning i indeværende år,” lyder det fra Malene Svejstrup, marketing project leader hos Carl’s Jr. i Danmark, til MigogAalborg.

I det hele taget holder Salling Group kortene tæt på kroppen i forhold til, hvad man har tænkt sig at gøre.

Hos Aalborg Kommune bekræfter man, at der kan bygges en Carl’s Jr., hvis Salling Group finder, at det er tid til at udfordre de to andre fastfood-restauranter i samme område.

“Skjoldet i Svenstrup er omfattet af Lokalplan 6-1-107 Erhverv, Hobrovej/E45, Svenstrup.

I henhold til lokalplanen kan der etableres restaurant og lignende i området, hvilket betyder at der kan etableres en Carl’s Jr. i området, såfremt projektet i øvrigt overholder lokalplanens bestemmelser,” lyder det fra Lise Overby Nørgård fra By- og Landskabsforvaltningen på en forespørgsel fra MigogAalborg.