Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Besøg på Victors Madhus: Aalborgs nye spisested byder på et spændende menukort

Af Stine Kjølby Christensen

Det er kun en lille måned siden, at det populære Victors Madhus rykkede over Limfjordsbroen og åbnede på Eternitten i Aalborg.

Restauranten i Nørresundby har efterhånden fire succesfulde år på bagen, og nu mente Bühlmann-gruppen, der også står bag Hotel Scheelsminde, at det var på tide at tilgodese de mange aalborgensere, der ofte tog et smut over fjorden.

Victors Madhus er især kendt og elsket for sine moderne og solide serveringer, hvor friske og sæsoninspirerede råvarer er hovedingrediensen, uanset hvad du har lyst til.

“Vi ser frem til at åbne på Eternitten. Det er en bydel i Aalborg med mange unge mennesker, som vokser hastigt.

Vi synes ikke, at der er mange steder i Aalborg, der fokuserer på den samme slags mad som vores, så vi ser et klart potentiale,” sagde Silvia Jakutyte, bestyrer på Victors Madhus i Aalborg, i forbindelse med åbningen.

Besøg på Victors Madhus: Aalborgs nye spisested byder på et spændende menukort

Synlig tilberedning og nem betjening

Selvom vi altid har haft gode oplevelser på Victors i Nørresundby, så skulle den lille ny på Eternitten selvfølgelig ikke snydes for et besøg.

Lokalerne står næsten uberørte fra de tidligere lejere, men det forstår man godt.

Interiøret fremstår moderne på den hyggelige og afslappede måde – og det er også omtrent dét, der kendetegner Victors Madhus.

De ophængte tavler frister med alt fra suppe, wok, pasta til overdådige brasserieretter – altsammen mad, der også kunne blive serveret på middagsbordet derhjemme; på en rigtig god dag vel og mærke.

Besøg på Victors Madhus: Aalborgs nye spisested byder på et spændende menukort

Bag simrende gryder og lyden af grøntsager, der bliver snittet, står kokkene klar til at kokkerere, hvad end ens hjerte måtte begære på en mørk og blæsende torsdag aften.

Både de og køkkenet er synlige for restaurantens gæster, og det giver selvfølgelig noget helt specielt, at man uden problemer kan følge med i slagets gang.

Besøg på Victors Madhus: Aalborgs nye spisested byder på et spændende menukort

Skøn mad til små priser

Det er ikke kun måden at drive køkkenet på, der udmærker sig i Victors Madhus.

Deres service er også meget anderledes – her er nemlig ingen tjenere, men i stedet bestilles maden online via mobilen eller tablets.

Det er Victors måde at holde udgifterne nede på, og i stedet fokusere på at sælge mad af høj kvalitet – til små priser.

Besøg på Victors Madhus: Aalborgs nye spisested byder på et spændende menukort

I forbindelse med vores besøg stod aftenens menu, ligesom menukortet, på lidt af det hele. Vi sprang hovedkulds i både wok, risotto og en brasserieret.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at når vi skal prøvesmage “nye” steder, så er vi sjældent nærige med bestillingerne:

Vi var derfor overbeviste om, at de fire retter – braiseret oksespidsbryst, kylling i rød karry, pasta carbonara og risotto – ville glide lige ned i madhjertet.

Besøg på Victors Madhus: Aalborgs nye spisested byder på et spændende menukort

Men … Vi må indrømme, at vores ellers trofaste monsterappetit denne gang blev alvorligt udfordret.

Mæthedsfornemmelsen trådte allerede ind på halvvejen i første ret – som ellers var en kæmpe fryd fra første gaffelfuld.

Men mætheden skulle selvfølgelig ikke afholde os fra at gå linen ud; derfor slugte vi også de næste retter rub og stub.

Og bestilte naturligvis også lige en dessert …

Besøg på Victors Madhus: Aalborgs nye spisested byder på et spændende menukort

Den mest rammende beskrivelse på maden hos Victors Madhus må være comfort food.

Synet af retterne kan fremkalde en nostalgisk gensynsglæde for de fleste – og når man først tager en bid, sender den én direkte retur til de bedste madoplevelser fra mors hjemmelavede kødgryder.

Vi er derfor slet ikke i tvivl om, at Victors Madhus på Eternitten nok også skal blive et glædeligt bekendtskab.

Du kan læse mere om Victors Madhus her.

Besøg på Victors Madhus: Aalborgs nye spisested byder på et spændende menukort

Del artikel

Andre læser også