Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækre fristelser på menuen: Victors Madhus genåbner for Takeaway med ny ejer

Af Stine Kjølby Christensen
Den nye ejer, Mathias Lassen, har været en del af holdet ved restaurantens start for snart otte år siden. Siden har han besiddet flere andre stillinger i familien Bühlmann.
Den nye ejer, Mathias Lassen, har været en del af holdet ved restaurantens start for snart otte år siden. Siden har han besiddet flere andre stillinger i familien Bühlmann.

Siden 2014 har Victors Madhus sørget for lækker mad i lækre omgivelser på Aalborgs solside.

Gennem årene har restauranten udviklet sig i nye og innovative retninger, dog uden at miste fokus på sit koncept, der kan rumme de fleste.

Nu er der alligevel så store nyheder på vej, at selv stamgæsterne skal spidse ører.

Den 1. januar fik Victors Madhus nemlig ny ejer. Og det er ikke hvilken som helst indehaver, der fremover kommer til at stå for madhusets drift og udvikling.

Det bedste fra hele verden

Den nye ejer, Mathias Lassen, var nemlig med på holdet ved restaurantens start for snart syv år siden. Siden har han besiddet flere andre stillinger i familien Bühlmann.

“Vi har været rigtig glade for at have Victors Madhus, men i fremtiden ønsker vi i stedet at have fuld fokus på vores hoteller.

Derfor er vi meget glade for, at det netop er Mathias, vi har solgt størstedelen af restauranten til,” fortæller Anemette Bühlmann.

At Mathias har været med fra starten betyder også, at han gennem tiden har har haft muligheden for at gøre sig sine egne erfaringer og observationer i Victors koncept. Disse skal nu bruges til at styrke restauranten.

“Min vision med det nye Victors bliver blandt andet et øget fokus på frokostkortet, hvor flere klassiske retter vil komme i spil – såsom stjerneskud og smørrebrød.

Victors Madhus beholder dog fortsat sit navn – men derudover bliver der rusket op i rigtig mange ting. Gæsterne kan blandt andet se frem til et helt nyt menukort,” fortæller Mathias Lassen.

Lækre fristelser på menuen: Victors Madhus genåbner for Takeaway med ny ejer
Arkivfoto: Okan Gültekin

Menukortet kommer også i fremtiden til at favne bredt med det bedste fra hele verden:

“Vi kommer til at servere alt fra street food til pasta, burgere og salater. Jeg vil gerne have, at Victors er et sted, hvor der er noget for alle, og hele familien kan komme og spise sig glade og mætte.

Og samtidig også tilbyde noget til den yngre målgruppe, der gerne vil forbi til en drink i aftentimerne.”

Aalborgs bedste terrasse

Man fristes næsten til at proklamere, at netop Victors Madhus, der ligger klos op ad havnefronten i Nørresundby, muligvis har den bedste og smukkeste lokation i hele Aalborg og omegn.

Der er nemlig ikke mere end et lille stenkast fra den hævede terrasse og direkte ned i Limfjorden.

“Vi skal have terrassen meget mere i spil, end den har været hidtil.

Min drøm er helt klart at integrere havnemiljøet og gøre den mere tilgængelig for dem, der også bare lige vil forbi til en øl eller en kaffe, man kan tage med sig videre,” forklarer Mathias, der især ser frem til sommermånederne på havnefronten:

“Terrassen er jo fantastisk om sommeren, hvor man næsten er garanteret sol hele dagen. Derfor er det også planen, at vi skal arrangere live musik, have en masse brætspil og forhåbentlig også blive et sted, hvor folk har lyst til at nyde en kold fadøl.”

Lækre fristelser på menuen: Victors Madhus genåbner for Takeaway med ny ejer
Foto: Okan Gültekin

Vaskeægte Nørresundby-dreng

At Mathias Lassen nu skal drive Victors Madhus videre ligger ham både meget naturligt – og meget på hjerte.

“Udover at Victors Madhus har stor betydning for mig personligt, så er jeg også selv Nørresundby-dreng helt ind til benet.

Jeg er opvokset herovre og har blandt andet spillet fodbold i Lindholm hele min barndom – så det ligger mig også meget på sinde, at Victors Madhus kommer til at kunne bidrage til foreningslivet.

Og selvfølgelig også generelt skabe et godt samarbejde med hele området,” siger han.

Lækre fristelser på menuen: Victors Madhus genåbner for Takeaway med ny ejer
Foto: Okan Gültekin

De seneste uger har Victors Madhus været igennem en renovering, men allerede fra på onsdag bliver der mulighed for at udforske de nye rammer.

“Vi åbner op for takeaway den 3. marts, hvor der bliver mulighed for at se nærmere på det nye menukort.

Vi ved selvfølgelig ikke, hvornår vi for alvor kan åbne op, men indtil da arbejder vi intensivt på, at det nye Victors bliver helt og aldeles gearet til det.

Vi glæder os virkelig til at komme rigtig i gang,” slutter Mathias.

Du kan læse mere om Victors Madhus lige her. 

Del artikel

Andre læser også