Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Alle er inviteret til åbningsreception: Nyt spisested åbner i morgen

Af Michael Qureshi

Så er det i morgen fredag den 14. september, at Aalborgs helt nye spisested åbner.

Dog er Victors Madhus slet ikke ukendt terræn for de fleste aalborgensere, for mange har gerne krydset broen for at få deres lækre udvalg på menukortet.

Victors Madhus er en del af Bühlmann-koncernen, og har hidtil kun ligget i Nørresundby med succes på både deres Take Away-koncept og smarte bestillingsløsning på mobilen.

Victors personalet byder derfor alle velkommen til åbningsreception fredag den 14. september mellem kl. 14-17.

Meldingen til MigogAalborg er, at alle er velkomne til at kigge forbi til åbningsreception hvor der vil være noget at drikke og en snack på Alexander Foss Gade nr. 15 på Eternitten.

“Der vil være lidt drikkelse og snacks! Ligesom en dj vil spille fredagshumøret lidt op. Så kom endelig forbi og sig hej til os.

Fra kl. 17 er restauranten åben for spisning og take-away. Så har I ikke besluttet fredagsmenuen endnu, så laver vi den,” siger Silvia Jakutyte, der bliver ny bestyrer på Victors Madhus i Aalborg.

Alle er inviteret til åbningsreception: Nyt spisested åbner i morgen
Silvija Jukutyte er bestyrer på Victors Madhus

Både spisested og Take Away

Victors Madhus er både spisested og take away. Menuen omfatter dagens tavleret, brunch, pasta, wok, brasserie, toast, sødt og meget andet. Kokkene arbejder synligt i køkkenet og med friske råvarer af god kvalitet.

Her er ingen tjenere, men selvbetjening ud fra filosofien om lave udgifter, fornuftig pris og høj kvalitet. Du bestiller på mobilen eller på tablets i madhuset.

“Vi har glædet os længe til at åbne på Eternitten ser frem til at åbne på Eternitten. Vi synes området trænger til både et hyggested og noget take away, der har både kvalitet og lidt x-factor” siger Silvia Jakutyte.

Alle er inviteret til åbningsreception: Nyt spisested åbner i morgen

Planer om fredagsbar med cocktails

Ejerne lægger ikke skjul på, at udvidelsen er starten på en drøm om endnu flere navnebrødre til Victor – også i byer hvor dialekten ikke er overvejende Aalborgensisk.

“Vi har set, at konceptet fungerer godt i Nørresundby. Nu udvider vi med endnu et sted i Aalborg, og håber, at det med tiden kan vokse til flere – også i andre byer. Konceptet har styrken til en kæde, hvor vi kan lægge en høj standard, med et stort udvalg og til en fornuftig pris” forklarer Silvia Jakutyte.

Det nye madhus har dog også sat gang i idéerne hos folkene bag, så der kommer nye tiltag. Eksempelvis en fredagsbar, så det er muligt at komme forbi til en cocktail efter fyraften og slå en sludder af med kollegaerne, inden byture eller fredagsslik kommer på programmet.

Del artikel