Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Regeringen: Vi skal ringe 1-1-3 til lægevagten i fremtiden

Af Redaktionen

Regeringen har onsdag formiddag præsenteret deres udspil til en ny sundhedsreform.

Den største nyhed er, at man vil nedlægge regionerne, som vi kender det i dag.

Der skal desuden uddannes flere sygeplejersker, og seks milliarder kroner skal afsættes til det nære sundhedsvæsen.

Her i Aalborg og Nordjylland vil det sandsynligvis koste arbejdspladser i det, som i dag hedder Region Nordjylland.

Sundhedsudspillet rummer flere tiltag. Overordnet vil der bl.a. blive etableret 21 nye sundhedsfællesskaber. De har til hensigt at styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger.

Regionerne omdannes til fem sundhedsforvaltninger, som skal ligge, hvor regionerne er i dag – det vil sige i Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød.

Et centralt telefonnummer til ikke livstruende syge

En anden væsentlig nyhed er, at Regeringen fremover vil oprette et centralt telefonnummer til alle, som ikke er livstruende syge eller ikke akut har brug for en ambulance.

I dag skal man nærmest Google lægevagt-nummeret, når man er skidt uden for lægens normale åbningstider.

Men nu skal telefonnummeret 1-1-3 bruges.

Man skal fortsat ringe 1-1-2, når der er akut livsfare, står der i udspillet.

Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2007, at der indføres et landsdækkende telefonnummer, som erstatter de nuværende indgange, men regionerne har ikke ført anbefalingen ud i livet, lyder kritikken fra regeringen på pressemødet.

1-1-3 erstatter de nuværende indgange til akut hjælp ved ikke-livstruende sygdom og skade, uanset hvor man befinder sig i landet, fremgår det af udspillet.

Utilfreds borgmester

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) alt andet end tilfreds med regeringens udspil til en ny sundhedsreform, hvor regionerne skal nedlægges.

“Jeg er meget skuffet over at regeringen ikke lytter mere til deres kommunale bagland og foreslår at lukke regionerne.

Sundhedsvæsnet står foran en kæmpe centralisering, og har svært ved at forestille mig andet, end at det kommer til både at koste nordjyske arbejdspladser og være til gene for de nordjyske patienter, ligesom det indskrænker demokratiet.

Jeg håber virkelig ikke, at Lars Løkke får held med sin nye centraliseringsreform,” skriver borgmesteren på sin Facebook-profil.

Du kan læse flere detaljer om regeringens udspil her

Del artikel

Andre læser også