Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Direktøren fra tv-reklamerne: Vi har et helt særligt bånd med Aalborg

Af Michael Qureshi

Det er nok de færreste direktører, der siger ja til at stille op i bar mave på landsdækkende tv.

Eller blive dækket til med sand eller spille turist på safari.

Men Bravo Tours’ direktør Peder Hornshøj er heller ikke som alle andre direktører.

Han er manden, som er god til at træffe hurtige beslutninger og følge sin mavefornemmelse.

Det gjorde han blandt andet, da han i slutningen af 2022 valgte at sammensætte det største sommerprogram for Bravo Tours nogensinde ud af Aalborg Lufthavn.

Her fordoblede man ganske enkelt antallet af flysæder med afgang fra Aalborg Lufthavn og tilføjede flere spændende destinationer.

Beslutningen var den helt rigtige. Salget af rejser med Bravo Tours i Aalborg er gået over alle forventninger.

Direktøren fra tv-reklamerne: Vi har et helt særligt bånd med Aalborg

Tilbyder gæster gratis parkering i Aalborg

Der er indsat ekstra fly til Mallorca i løbet af sommerferien.

Som en nyhed har Bravo Tours afgange direkte fra Aalborg til Varna i Bulgarien, hvor deres gæster bor i ferieområdet Golden Sands.

Her er utroligt lækre hoteller, og man får rigtig meget for pengene.

Det var også Bravo Tours-direktøren, som var hurtig til at rykke frem i bussen, da Aalborg Lufthavn traf en historisk beslutning tidligere på året.

Fra denne sommer er der nemlig ikke længere gratis parkering i lufthavnen. Men der har Bravo Tours alligevel været first mover på et modtræk.

“Hvis man er ude i god tid og bestiller sin rejse 60 dage før afrejse, så betaler vi parkeringen i Aalborg Lufthavn,” fortæller Peder Hornshøj til MigogAalborg.

“Det har været et trækplaster med gratis parkering i Aalborg, og det synes vi stadig, at der skal være for vores gæster.

Derfor har vi givet denne mulighed,” forklarer han.

Han skynder sig dog hurtigt at rose samarbejdet med Aalborg Lufthavn, som han kalder fortræffeligt.

“Vi er vilde med Aalborg Lufthavn.

Udover at det er en dejlig lufthavn at bevæge sig rundt i, så er der nogle utrolig dygtig og dedikerede medarbejdere i lufthavnen, som får tingene til at spille,” forklarer han.

Direktøren fra tv-reklamerne: Vi har et helt særligt bånd med Aalborg

Bliver genkendt på gaden

Der er også en god grund til, at man satser så stort på Aalborg Lufthavn. Det er her, at den største vækst i Bravo Tours lige nu skal findes.

“Vi synes, der er et særligt bånd med Aalborg og lufthavnen. Vi er vilde med nordjyderne, og er utrolig taknemmelige for, at så mange vil rejse med os denne sommer.

Det har været helt vildt med den store interesse og efterspørgsel på vores afgange fra Aalborg, og det er nærmest gået over alle forventninger.

Det er også derfor, at vi blandt andet har indsat ekstra fly til Mallorca denne sommer,” fortæller Bravo Tours-direktøren.

Han griner, når han bliver spurgt, hvorvidt han bliver genkendt i Aalborg efter medvirken i tv-reklamerne.

“Det er klart, at når man vælger at være med i tv-reklamer, der vises så massivt på landsdækkende tv og andre digitale steder, så vil der også være en vis opmærksomhed.

Jeg kan i hvert fald ikke længere skjule mig på gaden.

Men jeg vil sige, at jeg kun har mødt positive mennesker, som lige har en kæk bemærkning eller gæster der kommer op og fortæller om deres gode oplevelser med Bravo Tours.

Det gør mig virkelig glad,” siger han.

Direktøren fra tv-reklamerne: Vi har et helt særligt bånd med Aalborg

Karnevals-konge i Aalborg?

Med hans kendis-status kan det måske også være, at han kan indstilles som karnevalskonge til Aalborg Karneval.

“Det kunne da godt være, at jeg kunne finde et kostume til det, haha. Det gik nok ikke op for mig, hvad jeg havde sagt ja til, før jeg stod i bar mave på Kreta for halvandet år siden.”

“Rejsebranchen er helt generelt gode til at lave flotte tv-reklamer. Men man kan dårligt nok huske, hvem der stod som afsender.

Det var vores reklamebureau, som foreslog, at jeg ofrede mig og selv medvirkede i reklamerne på en sjov måde.

Og som sagt har vi kun fået positive tilkendegivelser på det,” forklarer Peder Hornshøj.

Han glæder sig nu til en travl sommer, hvor der skal sendes rigtig mange nordjyder afsted fra Aalborg Lufthavn.

Og han lover, at der stadig er ledige pladser til skarpe priser med afgang fra Aalborg.

Her kan du komme med Bravo Tours fra Aalborg denne sommer

Zakhyntos (Grækenland)

Rhodos (Grækenland)

Kreta (Grækenland)

Mallorca (Spanien)

Costa del Sol (Spanien)

Khao Lak, Phuket, Hua Hin, Krabi etc. (Thailand)

Golden Sands (Bulgarien)

Alanya (Tyrkiet)

Side (Tyrkiet)

Belek (Tyrkiet)

Bali

Del artikel