Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliver det den store genåbningsfest?: Grønt lys til 10.000 til Vi Elsker 90’erne

Af Michael Qureshi
Foto: Morten Ryming
Foto: Morten Ryming

Vi har virkelig hungret efter de store oplevelser i 2021.

Der hvor man føler, at livet er “normalt” og sjovt igen. Hvor man må feste og hygge sig som før marts 2020.

Corona har i den grad sat en kæp i hjulet for større koncerter og festivaler, som er blevet aflyst på stribe.

Her i Aalborg har vi heldigvis haft blandt andet Vi Elsker 90’erne at se frem til lørdag d. 21. august, hvor der nu er totalt udsolgt med 5.000 publikummer.

Nye regler i ny genåbningsaftale

Men det man måske lige havde overset i nyhederne om farvel til mundbind og forlængede åbningstider på vores yndlingsrestauranter, det var de ændrede regler på udendørs events fra 15. august.

Her skifter man ifølge aftaleteksten over til, at man fra 15. august må afholde udendørs arrangementer med op til 10.000 mennesker fordelt i sektioner a 2500.

Så blot en uge efter de ændrede restriktioner kan Vi Elsker 90’erne altså være et brag af en genåbningsfest med 10.000 gæster her i Aalborg.

“Timingen er helt fænomenal omkring Aalborg.

Det er for vildt, hvis folk ligesom ser denne dag som symbolet på, at vi vender tilbage til et mere normalt og festligt liv.

Vi kommer retur hurtigst muligt med nyt billetsalg og mere information, men det er virkelig gode nyheder,” fortæller Riffi Haddaou, partner på Vi Elsker 90’erne til MigogAalborg.

Bliver det den store genåbningsfest?: Grønt lys til 10.000 til Vi Elsker 90'erne

Har udfordring i andre byer

Med den nye genåbningsplan har Vi Elsker 90’erne dog fået en større udfordring på deres events i Rødovre og Næstved. De skulle være afholdt den 14. august, men her har den nye aftale nedskaleret således, at der kun må være op til 2.000 mennesker.

Dagen efter ændrer det sig så til 10.000.

“Det rammer os så omvendt hårdt med den specifikke dato, men vi håber og tror på, at der kan rykkes rundt nu, hvor vi forsøger at lave noget, som er forsvarligt og som er godkendt.

Så er det ærgerligt, hvis 24 timer skiller os ad for en fantastisk fest. Men det er ikke Aalborgs hovedpine jo,” forklarer Riffi Haddaoui.

En hel dag fyldt med det fedeste musik fra 90’erne venter, og en dag hvor Corona forhåbentligt kommer til at føles som et dårligt minde.

Festivalen har nu også afsløret det endelige program af kunstnere, der optræder under det 13 timer lange 90’er-brag.

Infernal gendannes blandt andet til jubilæet

Line up’et er spækket med store europæiske kendinge, og der er lagt op til 13 timers koncert til det loyale, festhungrende publikum:

A1, Antiloop, Blå Øjne, Barcode Brothers, Boyzlife, Brooklyn Bounce, Cascada, Cut’n’Move, DJ Sash!, Dr. Alban, Drömhus, Haddaway, S.O.A.P., S.O.S., Svenstrup & Vendelboe, Whigfield, Dr. Bombay, Barcode Brothers, Cargo, ItaloBrothers. Daze, DJ Freedom, Diskofil.

Og Infernal som til lejligheden kommer i en gendannet version med det originale medlem Søren Haahr.

Desuden optræder DJ’s: Chief 1 (heroes sæt), Kongemanden, DJ Skoege, Kenny Jensen, 4Gaard, Harske Hubbi.

Værter er Dan Rachlin, Riffi og Lille Lars.

Lokale værter i Aalborg

I Aalborg er der også lokale værter med MigogAalborgs Zjakalen samt Camilla Framnes.

“Vi glæder os helt vildt til at fyre den af i Aalborg. I 2019 var der kongevejr på 25 grader, og det var den vildeste dag. Den skal genskabes 21. august,” lover Riffi.

Der kommer nyt billetsalg hurtigst muligt, når alt det praktiske bliver løst i den forbindelse.

Kan købe Business-billetter

Virksomheder kan stadig købe Business-billetter til et helt særligt VIP-område.

Der kan man kontakte info@migogaalborg.dk, hvis man har interesse i grill, fri bar og VIP-podie med de bedste pladser. Så formidler vi lynhurtigt kontakten.

Vi Elsker 90’erne kommer til Aalborg lørdag d. 21. august

Del artikel

Andre læser også