Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tilbage i folden: Vi Elsker købt tilbage fra REKOM

Af Michael Qureshi
Foto: Morten Ryming
Foto: Morten Ryming

Vi Elsker 90’erne har i årevis været en kæmpe succes både i Aalborg og i resten af landet.

For to år siden købte Nordens største barkæde REKOM Vi Elsker festivalen.

Nu sælges Vi Elsker tilbage til de oprindelige ejere, som begyndte festkaravanen Vi Elsker tilbage i 2011.

Det skriver Vi Elsker selv i en pressemeddelelse.

Vi Elsker er en én-dags nostalgifestival, som i 2023 besøgte 11 byer i Danmark og Sverige.

Craig David og Anastacia kommer

Til sommer kommer de til Aalborg med det største Line-Up nogensinde i festivalens historie. Blandt andet har de landet navne som Craig David og Anastacia.

Nu er Vi Elsker Tour’en tilbage i folden.

“Vi har haft et fantastisk samarbejde med REKOM de seneste år, og det fortsætter vi med.

Vores målsætning er stadig at skabe den største nostalgifest i verden, og vi er godt på vej.

Vi har også skabt nye koncepter som Oktoberfesten, Rocktober, og RNB showet LGNDS, som vi rigtig gerne vil prøve at udvide til flere lande,” siger stifter og den ene “nye” ejer Riffi Haddaoui.

Er stadig samarbejdspartner

Hos REKOM ønsker man festivalen held og lykke fremover.

“Riffi har hele tiden været en af de bærende kræfter bag Vi Elsker, og vi vil stadig samarbejde fremadrettet.

Gennem den seneste tid har vi erkendt, at vi ser forskeligt på fremtiden for Vi Elsker.

Derfor virker det også naturligt, at de nu tager tøjlerne igen.

Vi ser frem til fortsat at styrke vores rolle som operating partner, med bl.a. bardrift, vagtplaner og service, som vi i forvejen leverer til festivaller, koncerter og events.

Vi ønsker Vi Elsker alt det bedste,” siger Jonathan Grumme, CEO for REKOM Core.

Del artikel

Andre læser også