ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Her er din sommerudflugt mandag aften: Veteranbiler og vaffelis

Af Nana Sofia Hansen
Veteranbil-aften. Foto: Aabybro Mejeri
Veteranbil-aften. Foto: Aabybro Mejeri

Is. Bil. Sol.

Det lyder som nogle af de allerførste ord, skolebørn skal lære, når klokken igen ringer ind.

Men der er ferie lidt endnu.

Og alle tre ting kan du nyde mandag aften – en kort køretur fra Aalborg.

Hos Aabybro Mejeri – Ryå Is – kan du de næste tre mandage kl. 19-21 nemlig tage din familie eller venner med på aftenudflugt. Og bare 20 kilometer nord for Aalborg nyde kombinationen af smukke veteranbiler og lækre is.

Her er din sommerudflugt mandag aften: Veteranbiler og vaffelis
Sommertid er istid – i både vaffel og bæger. Foto: Aabybro Mejeri

Som du sikker ved, er isen hos Aabybro Mejeri one of a kind. Det er ægte flødeis, fromager, sorbet, energitæt is – og ikke mindst mejeriets ret så berømte softice.

Du kan få både kærnemælkssoftice og vaniljesoftice.

Og skal du have en lille godbid eller gave med hjem, køber du en bøtte af mejeriets berømmede gammeldags kærnede smør med sydesalt fra Læsø.

Ismanden elsker veteranbiler

Niels Kristian Lindhardt er manden bag Aabybro Mejeri – sammen med hustru Alice Lindhardt.

Og når hverdagen ikke er travl med islagkager, softice og fromager, pudser, skruer og hygger han om sin store samling af veteranbiler.

Her er din sommerudflugt mandag aften: Veteranbiler og vaffelis
Store drøn i den store have. Foto: Aabybro Mejeri

Samlingen er veteranbiler er i alle former, størrelser og farver.

Du finder udstillingen i mejeriets store have – med din bedste ven i den ene hånd og en vaffelis i den anden.

Og så er mandag aften pludselig ikke så tosset.

Læs mere om Aabybro Mejeri her.

Og følg Aabybro Mejeri på Facebook her.

Hvad: Veteranbiler (gratis udstilling) og vaffelis (købes i caféen)
Hvor: Aabybro Mejeri (Ryå Is), Brogårdsvej 148, Aabybro
Hvornår: Mandag den 25. juli, mandag den 1. august, mandag den 8. august kl. 19.00-21.00

Her er din sommerudflugt mandag aften: Veteranbiler og vaffelis
Aabybro Mejeri siden 1888. Foto: Aabybro Mejeri

Del artikel

Andre læser også