Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slut med kolde dukkerter: Vestre Fjordpark tømmer bassinerne

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Mange hoppede med på vinterbade-bølgen i Corona-årene.

Den kolde dille har holdt ved, og derfor har Vestre Fjordpark siden haft tradition for at være åben for offentligheden i vinterperioden.

Men nu må de varmblodede vandhunde søge andetstedshen i jagten på en kold dukkert.

For snart tømmes friluftsbadets bassiner.

Åbner igen i april

Det er i næste uge, at Aalborg Kommune begynder at tømme bassinerne.

Men det er der en ganske god grund til.

For kalenderen siger forår, og det betyder, at den store forårsrengøring af Vestre Fjordpark går i gang.

Når bassinerne er tømt, skal anlægget og bunden have et eftersyn og gøres i stand, så det er klar til sommerens badegæster.

Hvilken dag helt præcist, bassinerne tømmes, er dog endnu uvist:

“Vi kan endnu ikke oplyse den præcise dag for, hvornår vi går i gang med at tømme bassinerne.

Det afhænger af vejret,” fortæller Theresa Skov fra By og Land ved Aalborg Kommune.

Når eftersynet er overstået, bliver der spredt nyt sand på bunden.

Hele arbejdet tager cirka fire uger, hvorefter de badelystne aalborgensere atter kan iklæde sig badetøj og svinge forbi til en dukkert.

Så hvis nyheden er som en kold spand vand i hovedet, kan man altså trøste sig med, at Aalborgs skønneste fjordpark atter er åben for badegæster igen i april.

I 2023-sæsonen vil livredderstaben være til stede i perioden 1. juni til 31. august.

Del artikel

Andre læser også