Sidste chance for vinterbadning: Nu tømmer Vestre Fjordpark bassinerne

Hvis du er én af dem, der elsker en kold dukkert i Vestre Fjordpark, er det nu, du skal afsted.
Allerede i næste uge bliver bassinerne nemlig tømt, så de kan blive gjort klar til forårs- og sommersæsonen.
Kommunen oplyser, at bassinerne i fjordparken skal rengøres og klargøres, og at arbejdet forventes at tage 2–3 uger.
Der er endnu ikke sat en præcis åbningsdato, men den bliver meldt ud, så snart den ligger fast.
Med andre ord: Det er de sidste chancer for vinterbadning i Vestre Fjordpark lige nu.
Klar til forår og sommer
Når bassinerne tømmes, er det en fast del af den forberedelse, der hvert år skal til, før aalborgenserne igen kan indtage området i stort tal med badehåndklæder, is i hånden og børn på soppe-kanter og flydemadrasser.
Rengøringen skal sikre, at bassinerne er i orden, når temperaturen stiger, og Vestre Fjordpark igen bliver et af Aalborgs mest populære udflugtssteder.
Indtil da er det dog de modigste – eller mest kuldetolerante – der kan få det sidste friske gys, inden vandet forsvinder fra bassinerne for en stund.
Læs også: 50 dyp siden august: Venindepar har succes med lillebitte vinterbaderklub