Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vestre Fjordpark åbner snart: Se de første billeder fra det nye friluftsbad

Friluftsbadet-hehe-1024x569

Af Stine Kjølby Christensen

I dag er det præcis 70 år siden at aalborgenserne for første gang blev præsenteret for Aalborg Friluftsbad.

I 1947 blev der åbnet op for det areal, som skulle vise sig at blive et skønt mødested for byens borgere i mange årtier efter.

I efteråret 2015 blev Friluftsbadet lukket ned. Men det skulle ikke vare for evigt.

Kommunen havde lagt helt nye planer for at omdanne det gamle friluftsbad til en åben fjordpark med splinternye faciliteter og aktiviteter for alle aldre.

Vandet tilbage i bassinet

Fjordparken forventes at åbne d. 10. juni og dette ønske ser også ud til at gå i opfyldelse.

Allerede i dag var Migogaalborg forbi det nye ”Vestre Fjordpark” og se første skridt mod hvad der bliver sommerens midtpunkt i byen.

Vestre Fjordpark åbner snart: Se de første billeder fra det nye friluftsbad
Som i det gamle friluftsbad er der springvipper i flere forskellige højder.
Vestre Fjordpark åbner snart: Se de første billeder fra det nye friluftsbad
Vestre Fjordpark beholder sin smukke og centrale placering i byen, som den har haft siden 1947.

Bademesteren Kaj Bjerregaard Jensen åbnede nemlig for vandet til bassinet klokken 9.00 i dag, hvilket betyder at fjordparken om et døgns tid igen er til at genkende for os, som har brugt uanede mængder af tid på at plaske rundt i Friluftsbadet.

Kaj nåede at få mange gode år i det gamle friluftsbad. Man kunne derfor tænke, at der var noget sørgeligt over at skulle tage afsked med hans arbejdsplads igennem 32 år.

Læs også: Aalborgs nye sommer-paradis: Så fantastisk bliver Friluftsbadet

Men sådan forholder til sig ikke.

”Jeg har hele tiden følt en stor glæde og taknemmelighed ved, at det hele skulle fornys.

I det gamle anlæg skulle jeg kæmpe for at få det til at fungere, fordi det var slidt ned. Jeg er dog meget glad for, at vi beholder arealerne, da der er mange minder og historie hernede – for rigtig mange mennesker.” siger Kaj til migogaalborg.dk.

Vestre Fjordpark åbner snart: Se de første billeder fra det nye friluftsbad
Kaj Bjerregaard Jensen har været bademester i Friluftsbadet siden midten af 80’erne. Han glæder sig til at byde aalborgenserne velkommen i det nye anlæg.
Vestre Fjordpark åbner snart: Se de første billeder fra det nye friluftsbad
Bygningerne i anlægget er arkitekttegnede og primært opført i lækre træmaterialer.
Døgnåbent og mere ansvar

Med det nye anlæg følger også en helt ny titel til Kaj som ”teknisk servicechef”. Han er dog selv glad for sin gode, gamle titel som ”BADEMESTER”, så den slipper han ikke.

Men det er langt fra det eneste nye, som han skal forholde sig til.

”Vestre Fjordparks koncept bliver helt anderledes end det gamle. Før var der indhegnet og med faste åbningstider for besøgende. Det nye anlæg har et meget større vandområde, er ikke hegnet ind og er åbent døgnet rundt.

Det betyder også at de besøgende får et langt større ansvar for deres egen sikkerhed, når de befærder sig hernede,” forklarer Kaj og fortsætter:

”Vores livreddere møder ind klokken 10, hejser et flag og er herefter altid til at finde, hvis gæsterne får brug for hjælp. Det giver en større frihed for de besøgende, at de kan komme her døgnet rundt – men det kræver også at de er mere forsigtige og passer på sig selv.”

Vestre Fjordpark åbner snart: Se de første billeder fra det nye friluftsbad
Det nye anlæg er ikke indhegnet og dette giver nogle lækre, åbne arealer – direkte ud i fjorden.
Vestre Fjordpark åbner snart: Se de første billeder fra det nye friluftsbad
Der vil være mange aktiviteter for de barnlige sjæle – både i og over vand.

Læs også: Den åbner i juni: Café Salt bliver omdrejningspunkt i det nye Vestre Fjordpark

Det er altså d. 10. juni at aalborgenserne for første gang for lov at besøge det helt nye friluftsbad ”Vestre Fjordpark”.

Her kan man se frem til at opleve de arkitekttegnede lokaler, de store bassiner, legepladser og en fantastisk udsigt udover fjorden og Egholm.

Vi glæder os til en fantastisk sommer i det gode, gamle friluftsbad – i helt nye klæder.

Vestre Fjordpark åbner snart: Se de første billeder fra det nye friluftsbad

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.