Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vesterbro spærres delvist: Stort vejarbejde går snart i gang

Af Emil Kjær Jørgensen

Hvis Aalborg skulle finde et nyt slogan, ville et af forslagene nok være “Aalborg – vejarbejdernes by”.

Det er især Plusbus-projektet, der har påvirket trafikken i store dele af byen den seneste tid, men den næste store trafikale udfordring er dog ikke bus-relateret, men sættes derimod i gang af helt andre årsager.

Broen, der krydser jernbaneskinnerne over Vesterbro, er nedbrudt levetidsmæssigt og skal derfor totaludskiftes.

“Derudover er der nogle garageanlæg i begge ender af broen, der skal renoveres og så gør vi også klar til, at BaneDanmark skal have elektrificeret jernbanenettet om nogle år,” fortæller Kim Brun Kristensen, projektleder i Aalborg Kommune.

Udskiftningen kommer til at foregå fra 26. marts og helt frem til 16. september.

Vesterbro spærres delvist: Stort vejarbejde går snart i gang

Broen bliver brudt ned én halvdel ad gangen, så når den hele halvdel af arbejdet er i gang, vil den anden halvdel være åben, så der hele tiden er to spor at køre i – ét spor i nordgående og ét i sydgående retning.

“Selvom vi sørger for at holde trafikken kørende, vil det påvirke trafikken på en af byens helt store trafikale strækninger, især i myldretidstrafikken, hvor der er ekstra stort pres på Vesterbro.

Derfor vil vi naturligvis opfordre til, at man finder alternative ruter – og eksempelvis benytter tunnelen, hvis man skal krydse Limfjordsbroen,” forklarer Kim.

Sidevejene Prinsensgade, Kirkegårdsgade, Hasserisgade bliver spærret helt ud med Vesterbro i hele perioden.

Vesterbro spærres delvist: Stort vejarbejde går snart i gang

Vesterbro spærres helt i to perioder

Selvom kommunen prioriterer at holde strækningen åben for trafik, er man nødt til at lukke broen helt ned i visse perioder.

I påsken og pinsen vil Vesterbro være helt spærret for al trafik – hvad enten du er gående, på cykel eller i bil. Togtrafikken vil også være indstillet i de perioder.

“Derudover vil vi have enkelte spærringer om natten for at ligge elementer op på broen fra marts-september, men det vil vi melde mere ud om, når vi kommer tættere på,” forklarer Kim.

Vesterbro spærres delvist: Stort vejarbejde går snart i gang
Entrepenøren er i gang med at etablere en byggeplads på parkeringsarealet ved AKKC

Sådan kommer broen til at se ud

Men hvad så med broens visuelle udtryk, tænker du måske.

“Vi kommer til at holde det samme udtryk på broen, som man kender nu. Asfalt og fortove bliver selvfølgelig helt nye, og så genbruger vi blandt andet fliser fra det gamle Karolinelund, og der kommer nye rækværk op.”

Derudover bliver der én stor fordel ved den nye bro.

Lige nu sidder der nogle bevægelige fuger i broen, der siger “DONK DONK”, når man kører over dem.

Vesterbro spærres delvist: Stort vejarbejde går snart i gang

På den nye bro laver vi nogle nye fuger, der ligger helt plan med belægningen, som man kender det fra Limfjordsbroen. Det bliver meget mere behageligt at køre henover, og det giver mindre støj,” lover Kim.

Aalborg Kommune er i fuld gang med at koordinere arbejdet på flere fronter, så det massive vejarbejde kommer til at påvirke trafikken så lidt som muligt.

“Vi vil gøre meget ud af at informere om arbejdet løbende, og vi vil både informere på vores hjemmeside og på Facebook løbende”, siger Kim.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien