Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor bygning på Vesterbro rives ned: Nu skal der bygges nyt i fem etager

Af Emil Kjær Jørgensen
Illustration: Bjørk & Maigaard
Illustration: Bjørk & Maigaard

Der kommer snart til at ske markante ændringer på hjørnet af Vesterbro 85-87 / Jens Bangs Gade 2-4, hvor VR Byen, Anni Optik og Saigon-systuen lige nu holder til.

Det fremgår af et referat fra et møde i By- og Landskabsudvalget.

Bygherren har søgt om dispensation fra de eksisterende byggefelter, som skal flyttes lidt rundt, og det har man netop godkendt

Dermed rives bygningen ned for at opføre et helt nyt byggeri på fem etager.

“Formålet med at dispensere fra etageantal er at give bygherre mulighed for at opføre et projekt, der tilpasser sig områdets skala samt den klassiske funkisstil, som dominerer Vesterbro, hele vejen rundt om hjørnet fra Vesterbro 87-85 og Jens Bangs Gade 2-4,” fremgår det i begrundelsen.

Stor bygning på Vesterbro rives ned: Nu skal der bygges nyt i fem etager
Google Maps Streetview

Den nye bygning er tegnet af arkitekterne Bjørn & Maigård, og planen er, at der skal være både butikker og boliger.

Det eksisterende bebyggelse trænger til en omfattende renovering, som i sidste ende ikke vil være økonomisk rentabelt fremgår det af referatet fra mødet.

Stor bygning på Vesterbro rives ned: Nu skal der bygges nyt i fem etager
Illustration: Bjørk & Maigaard

Skal frigive plads og skabe luft

Det er vurderingen, at et nyt projekt vil kunne bidrage positivt til en visuel forbedring af området.

“Formålet med at dispensere fra byggefeltet er at frigive plads og skabe luft i gårdrummet. Dette sker ved at veksle byggeretten fra tangen, der stikker ud i gårdrummet, til en udvidelse af bygningsdybden således, at byggeriet flugter med nabobebyggelsen langs Vesterbro.

Overskridelsen sker udelukkende mod baggårdssiden,” fremgår det.

Den nye bygning bliver altså ikke højere end nabobygningen Vesterbro 89, og ind mod Jens Bangs Gade nedtrappes højden gradvist, så det passer med tagryggen i Jens Bangs Gade 6.

Facaden på den nye bygning bliver i rød sten, hvor fugefarven ændres i dele af facaden.

Stor bygning på Vesterbro rives ned: Nu skal der bygges nyt i fem etager
Illustration: Bjørk & Maigaard

“For at forstærke tilbagetrækning og nedskalere bygningen skabes der detaljering i murværket med fremskudte skifter, der giver en reliefvirkningen. Detaljeringen går omkring hjørnet og binder facaderne mod Jens Bangs Gade og Vesterbro sammen. Den forreste del af facaden mod Jens Bangs Gade udføres med en fugefarve i gråhvid og videreføres på facaden mod Vesterbro.

Hjørnet afrundes, så der skabes en blød afslutning mellem Vesterbro og Jens Bangs Gade. Vinduerne er, i den fremskudte del mod Jens Bangs Gade samt Vesterbro fra stue til 4. etage, bundet sammen ved hjælp af fremskudte skifter således, at det får et horisontalt udtryk, som også er karakteristisk for de omkringliggende bygninger på Vesterbro.

Stor bygning på Vesterbro rives ned: Nu skal der bygges nyt i fem etager
Illustration: Bjørk & Maigaard

Den tilbagetrukne 5. etage udføres med kobberbeklædningen. For at respektere naboejendommen, Jens Bangs Gade 6, laves der en tilbagetrækning i facaden. Derudover nedtrappes etagehøjden således, at den respekterer højden af tagryggen på Jens Bangs Gade 6.

Der er erhverv i stueetagen og boliger fra 1. etage til 5. etage. Boligerne tæller 20 stk. og varierer fra 12 stk. 2 vær. lejligheder til 8 stk. 3- vær. lejligheder. Samlet bebyggelsesprocent tilpasser sig øvrige omkringliggende bebyggelsesprocenter.

Der er generelt genanvendt mange af de klassiske principper, der er karakteristiske for Vesterbro, samtidig med et fokus på at skabe et moderne hus med en dynamisk vinduesrytme, niveauforskydninger med tagterrasser og detaljeringer i murværket i varierende grad,” fremgår det.

Du kan læse mere om projektet her.