Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Midt i Aalborg: Verdenskendt kunstner står bag nyt gavlmaleri

image019
Gavlmaleri af Sabotaje al Montaje i en anden by

Hvis du går en tur i Aalborg, er der god grund til at kigge op.

For mange af byens gavle er fyldt med smukke gavlmalerier – og nu er endnu et spektakulært et på vej.

Det afslører KIRK Gallery, der på tolvte år står bag gavlmaleriprojektet Out in the Open.

De kan endnu engang byde en international street art kunstner velkommen.

Denne gang spanske Sabotaje al Montaje, der kommer til Aalborg på initiativ af Mangfoldighedsudvalget, som også har finansieret hovedparten af projektet. Job og Velfærd har bidraget på vegne af Integrationsrådet, mens Himmerland Boligforening har finansieret den sidste del.

Selve udførelsen sker gennem KIRK Gallery i tæt samarbejde med kunstneren – og dermed er værket resultatet af et partnerskab mellem Mangfoldighedsudvalget, Integrationsrådet og Himmerland Boligforening.

“Samtidig vil man kunne melde sig til en helt særlig rundvisning, hvor vi kommer i dialog med den arbejdende kunstner samt går på rundvisning, hvor vi ser de smukke gavlmalerier i byen og hører om historierne og anekdoter bag disse,” fortæller Lene Kirk fra KIRK Gallery.

Her kan du opleve det

Sabotaje al Montaje kommer til at arbejde på Brohusgade 5 (krydset mellem Brohusgade og Strandvejen).

Det er allerede på tirsdag, at den spanske kunstner går i gang.

Gennem det sidste årti har kanariske Sabotaje al Monaje gjort sig stærkt bemærket på den internationale street art scene med store gavlmalerier verden over i topklasse.

Midt i Aalborg: Verdenskendt kunstner står bag nyt gavlmaleri
Gavlmaleri af Sabotaje al Montaje

Kunstneren er kendt for sit eminente formsprog og ekspressive gavlmalerier udført i en utrolig detaljegrad.

Udover de mange gavlmalerier er han samtidig repræsenteret på kunstmuseer verden over. 

Han er kendt for at male ”freehand”, og hans værker spænder fra abstrakt ekspressionisme til realisme, ofte forbundet med en social sag. Han har deltaget i nationale og internationale begivenheder siden 1998 og er i dag en af de mest anerkendte kanariske kunstnere.

Kom på eksklusiv Street Art-rundvisning

I denne anledning vil man samtidig kunne melde sig til en helt særlig rundvisning, hvor vi kommer i dialog med den arbejdende kunstner, samt går på rundvisning og ser de smukke gavlmalerier i byen og hører om historierne og anekdoter bag disse.

Det hele løber af stablen lørdag d. 23. august kl. 11-13.30 i samarbejde med Opdag Danmark. 

Turen begynder med en introduktion på KIRK Gallery i Danmarksgade 8, hvor galleriets ejer og initiativtager til Out in the Open-projektet, Lene Kirk, giver et eksklusivt indblik i visionen bag de imponerende vægmalerier og samarbejdet med internationale kunstnere. 

Herefter går turen ud i gaderne, hvor man oplever det nye gavlmaleri I gang til en snak med kunstneren samt ser nærmere på en række udvalgte gavlmalerier og hører de spændende fortællinger bag hvert værk.

Det er en sjælden chance for at opleve processen live og stille spørgsmål direkte til kunstneren.

FAKTA:

Begrænset antal billetter. 

  • Event: Guidet gavlvandring i Aalborg
  • Dato: Lørdag 23. august 2025, kl. 11:00–13:30 (med besøg hos arbejdende kunstner)
  • Startsted: KIRK Gallery, Danmarksgade 8, Aalborg
  • Pris: 295 kr. (23. august)
  • Billet: Begrænset til 40 deltagere pr. tur – kan købes via kirk.opdagdanmark.dk

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.