Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Største i Norden i 40 år: Picasso-udstilling åbnet i Aalborg med massiv sikkerhed

694304785_10164231213509731_5488258726785400544_n-1024x768
Foto: Lene Normann Falk

Lørdag åbnede Kunsten i Aalborg dørene til den største Picasso-udstilling i Norden i 40 år.

Med værker til millionbeløb følger et sikkerhedsopbud, Aalborg næppe har set magen i forbindelse med udstillinger og konferencer.

Lørdag 9. maj åbnede museet den internationale storudstilling Late Picasso, hvor mere end 60 oliemalerier og en række grafiske værker af Pablo Picasso nu er samlet i Aalborg.

Men med nogle af verdens mest værdifulde kunstværker følger også ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger.

“Vi har den højeste grad af sikkerhed, man kan få.

Vi arbejder sammen med politi og beredskab, og der er hele tiden vagter og overvågning på udstillingen,” siger museumsdirektør Lasse Andersson til DR.

Sikkerhedsarbejde i et år

Han vil ikke gå i detaljer med sikkerheden omkring udstillingen, men beskriver niveauet som “state-of-the-art” og fortæller, at arbejdet med sikkerheden har været i gang i over et år.

Det omfattende sikkerhedsopbud skyldes blandt andet værdien af værkerne.

Picasso-værker handles i dag for enorme millionbeløb på internationale auktioner, og flere af værkerne er udlånt fra nogle af verdens mest anerkendte kunstinstitutioner.

Blandt långiverne er blandt andre Museum of Modern Art, Moderna Museet og Musée Picasso.

Udstillingen fokuserer på de sene værker fra Pablo Picassos liv – skabt i 1960’erne og 70’erne, efter kunstneren var fyldt 80 år.

Ifølge Kunsten viser udstillingen en Picasso, der arbejdede uden hæmninger og lod kreativiteten flyde frit.

Picassos barnebarn var på besøg

En central del af udstillingen kommer fra Bernard Ruiz-Picasso, der er Pablo Picassos barnebarn.

Han deltog selv i åbningen i Aalborg lørdag.

“Malerierne er fra en periode i hans liv, hvor han ikke længere havde noget at bevise.

Han elskede at male, og det ser man tydeligt i den her udstilling,” siger Bernard Ruiz-Picasso til DR.

Også Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen kalder udstillingen en historisk begivenhed for byen.

Vil trække udlandet til Aalborg

Han beskriver Late Picasso som den største og vigtigste udstilling på Kunsten siden museets åbning i 1972.

“Vi vil tiltrække verden til Aalborg og sende Aalborg ud i verden.

Det skal være let at komme hertil men svært at tage herfra igen.

Late Picasso handler om kunst i verdensklasse. Men det handler også om mennesker, fællesskab og om at gøre kunst tilgængelig for alle.

Gennem Picasso LAB inviterer vi børn og unge til ikke kun at lære om kunst men gennem kunst. For de yngste skal møde det bedste og opleve at kunst er noget man deltager i,” siger Lasse Frimand Jensen.

Kunsten købte sit første Picasso-maleri allerede fem år før museets officielle åbning i 1972, og ambitionen om en stor Picasso-udstilling har eksisteret i årtier.

Nu er den blevet til virkelighed – med international opmærksomhed og et sikkerhedsniveau, Aalborg sjældent har oplevet.

Udstillingen Late Picasso kan opleves på Kunsten i Aalborg frem til 6. september 2026.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.