Verdens mest populære gris: Mød Gurli Gris i Aalborg i denne uge
En lille tegneserie-gris er blevet et globalt fænomen.
Børn og barnlige sjæle verden over elsker Gurli Gris og hendes skøre familier.
I Kina mente de endda, at det blev så meget med Gurli og hendes skøre familie, at en kinesisk videodelingstjeneste fjernede 30.000 klip med Gurli Gris.
Angiveligt fordi Gurli Gris blev så populær, at hun blev brugt i modkulturer til skade for ‘mainstream værdier.
Fænomenet er skabt i England, hvor hun bærer navnet “Peppa Pig”.
Du kan møde Gurli og Gustav i Aalborg
I Danmark elsker vi derimod den glade gris og hendes lillebror Gustav, og børnene svælger de sjove små tegnefilmen med den lille gris i sig både fra Ramasjang og Netflix.
Nu kan børnene i Aalborg og omegn også møde selveste Gurli Gris. Tegneserie-hittet er for tiden på en større landstour i Bilkas storcentre.
Gurli Gris og lillebror Gustav kommer til Bilka i Aalborg Storcenter i denne uge. Det sker på fredag d. 9. august mellem 15-18.
Bilka skriver selv;
“Kom forbi din Bilka, når Gurli & Gustav Gris kommer på tour i hele landet under Bilkas fødselsdag.
Her får børnene mulighed for en krammer og et billede sammen med Gurli Gris & Gustav Gris, mens forældrene kan nyde en gratis kop kaffe.”