Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vejrskifte på vej: Sådan bliver vejret til Aalborg Karneval 

Af Ane Johanne Damgaard

Der er én dag om året, hvor vejret afgør, hvordan ens dag bliver: Aalborg Karneval.

Vi håber altid på solskin, let vind og moderate temperaturer, samtidig med at vi krydser fingre for, at regnen holder sig væk.

Pinsedagene har været gode ved os.

Sommeren har nemlig for alvor ramt Aalborg med skyfri himmel, solstråler og temperaturer et stykke over 20 grader.

Og mens vi vender tilbage til hverdagen, fortsætter sommervejret i samme spor. I hvert fald i nogle dage…

Regn og byger på vej til Aalborg

Vi kontaktede den vagthavende meteorolog hos DMI for at få status på de næste dages vejrudsigt – og særligt lørdagens.

Og ifølge ham er der et vejrskifte på vej.

Flere skyer vil nemlig ramme Danmark, og i løbet af torsdag vil der komme både regn og byger til Aalborg. 

“På torsdag bliver det fine solskinsvejr afløst af skyer og regn. Det fortsætter indtil fredag. Og her slutter de høje temperaturer, der ligger pænt over de 20 grader også,” fortæller Henning Gisselø.

Heldigvis klarer det op i løbet af fredagen.

Der vil være flere skyer henover weekenden, end vi har været vant til, men der vil kun komme enkelte småbyger.

Lørdag vil temperaturerne ligge omkring de 20 grader, og det bliver derfor, ifølge Henning Gisselø, ganske fornuftigt karnevalsvejr.

Del artikel

Andre læser også