Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vejret bliver godt: Kæmpe gratis Pool Party i Vestre Fjordpark

Af Simone Vestergaard

I morgen lørdag den 23. juni inviterer eventbureauet Outfare til et kæmpemæssigt Pool Party i det helt nye Vestre Fjordpark.

Her har man mulighed for, sammen med en masse andre glade aalborgensere, at skabe en mindeværdig dag med musik, mad og drikke, imens vandet plasker om ørene på én.

Det er et offentligt arrangement, hvor deltagerne kan skabe sin egen fest.

Alle aldre er velkomne. Outfare har i samarbejde med Aalborg Kommune sat rammerne for dagen og senere et smukt Sankt Hans bål.

”Vi har lavet det her event, fordi vi ønsker at lave flere ”komsammen’-arrangementer, hvor vi eksempelvis samarbejder med Aalborg Kommune eller virksomheder der har samme visioner som os selv, og som gerne vil være med til at fremme fællesskabet i byen.

Vi tror på, at hvis vi er nogle firmaer der slår os sammen og hjælper hinanden, så kan vi gøre det hele meget bedre og give de unge flere muligheder, ” forklarer Daniel Bjørnholt Mogensen, direktør for Outfare, til MigogAalborg.

Eventet starter kl. 11, hvor DJ’en står klar til at sætte tonen for dagen og SALT Café står for al servering af mad.

”Vi har fået en super dygtig DJ til at komme og underholde. Han spiller ofte på Hornsleth i Gaden, men herude kommer han til at spille musik fra 90’erne og frem til i dag, noget sing-along og musik der kører op i tempo i perioder, så der er lidt for enhver smag.

Der kommer også en bålsanger på, når bålet tændes. Han synger midsommervisen sammen med alle os andre – og hvis man ikke lige kan huske teksten, så deler vi sange ud til alle, så vi kan få et brag af en fællessang, ” fortæller Daniel.

Flere tilbud til unge mennesker

Eventet i Vestre Fjordpark er første startskud på flere kommende events, der skal tilgodese byens unge.

”Vi synes, at Aalborg har for få kulturelle tilbud set i forhold til Aarhus og København. Vi har Karneval, Regatta og små begivenheder. Grøn Koncert er én af de store, men det kører jo også i de andre byer. Jeg synes godt, at der kan ske noget mere i Aalborg – også selvom det er hverdag, ” afslutter Daniel.

Kl. 19.30 tænder De Blå Spejdere bålet og Mads Sølver, direktør ved Springeren, står for båltalen.

Se hele programmet her.

Del artikel

Andre læser også