Stærk præstation: Vejgaards Old Boys-hold slog profilerne fra KFUM i topopgør

Hvis man er lidt fodboldinteresseret, så er der faktisk god underholdning i at se Old Boys-fodbold i Aalborg.
KFUM’s Old Boys-hold er propfyldt med legender, som har spillet på topniveau.
Vi snakker navne som Kasper Risgaard, Thomas Augustinussen, Rasmus Würtz, Allan Gaarde, Patrick Kristensen, Daniel DC Christensen, Karim Zaza og mange flere.
De plejer også at spille med om Danmarksmesterskabet hver eneste år.
I oktober vandt de for tredje gang i træk Jysk Mesterskab i +32 år Old Boys rækken.
Derfor var det noget af en overraskelse, da de i denne uge led et højst overraskende nederlag på 2-1 til Vejgaards Old Boys Hold.
Den stærke og skarpe midtbanespiller Nicki Fischer scorede begge Vejgaards mål i kampen.

Første nederlag i sæsonen
Det var første nederlag i sæsonen til KFUM, og dermed ligger de side om side med Vejgaard i tabellen, hvor begge hold har 18 point.
Der er derfor lagt op til en spændende topstrid.
Det formstærke Vejgaard-hold trænes af den tidligere topspiller Jesper Strandquist har haft en forrygende forårssæson indtil videre.
Især Hans Buus i målet imponerer gang på gang med store redninger og sikkert målmandsspil, ligesom den tidligere førsteholdsspiller i Vejgaard Nicki Fischer er blandt profilerne på holdet.
Der er god spænding i toppen, hvor de to hold har distanceret Aalborg Freja på tredjepladsen, og AaB har det hårdt lige over nedrykningsstregen.