Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vejgaard møder Hobro i DBU Pokalen: Kom til lokalbrag på Soffy Road

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Lars Bo Nielsen
Foto: Lars Bo Nielsen

15. august blev der trukket lod til 2. runde af DBU Pokalen, og der venter hele to store lokale pokalbrag her i Aalborg.

Vejgaard Boldspilklub tager imod Hobro, mens AaB for anden gang på få år skal et smut over Limfjordsbroen og møde lillebror fra Nørresundby FB.

Onsdag kunne vi bringe nyheden om, at Nørresundby FB havde sat billetter til salg til deres kamp, og nu er billetsalget til Vejgaard B – Hobro IK også startet.

Vejgaard møder Hobro i DBU Pokalen: Kom til lokalbrag på Soffy Road

Tror på overraskelsen

Kampen spilles tirsdag d. 3. september kl. 17.15 og billetter til kampen koster 100 kr. for voksne og en Vejgaard-dollar (50 kr.) for børn under 15 år.

Vejgaard B spiller til dagligt i 2. Division, hvor de har 9 point efter fem kampe. Sidst de mødte et superligahold var 27. September 2017 mod FC Nordsjælland, hvor kampen endte 0-4 til gæsterne fra Nordsjælland.

“Det bliver naturligvis en sjov oplevelse, som alle i klubben ser frem til. Det er altid spændende at prøve kræfter med hold fra øverste hylde, og se om man nu kan stå distancen og skabe en mulig overraskelse.

Personligt bliver det også en særlig kamp for mig, da jeg er født og opvokset i Hobro, hvor jeg også trådte mine første spæde skridt på en fodboldbane.

Jeg kender stadig en del gode mennesker i og omkring klubben og glæder mig selvfølgelig til at byde dem alle velkomne på et fyldt Soffy Road tirsdag den 3. september,” fortæller anfører Malthe Mondrup.

Vejgaard møder Hobro i DBU Pokalen: Kom til lokalbrag på Soffy Road

En bonuskamp med masser af tilskuere

Hobro IK’s mandskab tæller store profiler som Edgar Babayan, Pål Alexander Kirkevold og Emmanuel Sabbi.

“Det er en ren bonuskamp for os. Vi satser på en hel del tilskuere og håber på, at vi kan drille overmagten – og gerne mere end bare 10 minutter.

Pokalkampe har sit eget liv, og vi håber at vi kan blive den lille, der er i stand til at overraske den store,” fortæller cheftræner Christian Flindt Bjerg.

Hvad: Vejgaard B – Hobro IK
Hvor: Soffy Road (Sofievej 31, 9000 Aalborg)
Hvornår: Tirsdag d. 3. september kl. 17.15

Billetterne kan købes online lige her.

Du finder mere info om kampen her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.