Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Egen julemand og juletræ: Vejgaard inviterer til Juletræstænding

2I9A0979-1024x683
Foto: Vejgaard Handel

Kan du ikke få nok af jul, julelys og ægte julemagi? Så kan du godt glæde dig.

For på fredag den 21. november kl. 16.30 forvandles Vejgaard Torv igen til et lille juleunivers, når byens store juletræ skal tændes, og torvet fyldes med glade børn og voksne.

Meget er som det plejer, men ikke alt:

“I år har vi det flotteste juletræ nogensinde. Jeg tror faktisk, det er det flotteste juletræ i hele Aalborg, og så har det en helt særlig historie” siger Jette Haugaard Grønhøj, der er frivillig ved Vejgaard Handel.

Sidste år, blev arrangementet så godt besøgt, at det kreb med godteposerne, men det har de rådet bod på i år:

“Vi har sørget for, at der er dobbelt så mange poser, så jeg tør godt at garantere, at vi ikke løber tør i år,” siger Jette Haugaard Grønhøj.

Egen julemand og juletræ: Vejgaard inviterer til Juletræstænding
Foto: Vejgaard Handel

Traditionen tro er det borgmester Lasse Frimand Jensen, der sammen med Vejgaards helt egen julemand tæller ned og tænder det store smukke juletræ, hvorefter julemanden sammen med maskotten Spiren deler godteposer ud til børnene.

Juletræ fra egen baggård

Vejgaards juletræstændingsfest er et samarbejde mellem Vejgaard Handel og Vejgaard Samråd, som de seneste år har oplevet massiv opbakning fra byens beboere og erhvervsdrivende.

I år har juletræet en ekstra særlig plads i Jette Haugaard Grønhøjs julehjerte.

Det kommer nemlig fra baggården bag ved Spar Nord i Vejgaard, hvor det længe har skullet fældes. Det blev derfor fældet og løftet over bygningen med en stor kran og doneret til byen. 

“Det er vi jo helt utroligt glade for,” fortæller Jette Haugaard Grønhøj. 

Egen julemand og juletræ: Vejgaard inviterer til Juletræstænding
Foto: Vejgaard Handel

Også julemanden er hentet fra egne rækker.

“Shhhh, det her er en hemmelighed,” afslører hun: 

“Men det er vores boghandler, Hans Ole, der har ladet skægget gro og igen i år optræder som hele byens julemand,” siger hun på den betingelse, at MigogAalborg lover ikke at sige noget til børnene – dén opfordring er hermed givet videre.

Samtidig er lysene på juletræet og godteposerne, som julemanden og maskotten Spiren deler ud til alle børnene, igen i år doneret af den lokale Sparekassen Danmark. 

Hele byen bakker op

Ifølge Jette Haugaard Grønhøj fra Vejgaard Handel er opbakningen større end nogensinde.

“Butikkerne har virkelig lagt sig i selen for at skabe julestemning, efter det blev besluttet, at byen ikke har råd til julelys i år” fortæller hun.

Egen julemand og juletræ: Vejgaard inviterer til Juletræstænding
Foto: Vejgaard Handel

Derfor kan man i år få sig en helt særlig oplevelse, hvis man går eller kører igennem byen. Butikkerne har nemlig pyntet usædvanligt meget op i vinduer og på fortovet med lys og julepynt.

“Og flere har meldt sig frivilligt til at skrive fondsansøgninger for os, og der er også en investor, der har meldt sig på banen,” siger Jette Haugaard Grønhøj, som håber på, at det smukke julelys over vejene er tilbage igen til næste år. 

“Det er mega fedt, at man kan samarbejde på kryds og tværs. Det er vi gode til i Vejgaard, og det gør mig så glad,” siger Jette.

Byens børn pynter træet

Onsdag og torsdag bliver det store juletræ gjort klar til festen på fredag. 

Alle byens børnehaver har nemlig budt ind på opgaven med at pynte træet. 

Når festen slutter på fredag, håber Jette Haugaard Grønhøj, at de mange gæster vil fortsætte på én af byens mange spisesteder, før de tager hjem og holder weekend.

“Jeg glæder mig. Det er helt utroligt, hvad vi kan i Vejgaard, når vi løfter i flok,” siger hun.

Egen julemand og juletræ: Vejgaard inviterer til Juletræstænding
Foto: Vejgaard Handel

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.