Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vejgaard i festhumør: Byfest fylder gaderne med mad og gratis aktiviteter

Foto: Vejgaard Handel
Foto: Vejgaard Handel

Fredag den 29. august bliver Vejgaard centrum for en sprudlende gadefest, når hele bydelen samles til den traditionsrige Vejgaard Byfest.

Fra kl. 15.00 til 20.00 (og længere flere steder) bliver Vejgaard Torv, Hadsundvej og Vejgaard Bymidte forvandlet til ét stort oplevelsesrum fyldt med musik, markeder, smagsoplevelser og aktiviteter for hele familien.

Råvaremarked, musik og lækkerier

Vejgaard Torv bliver omdannet til et farverigt råvaremarked med alt fra brændte mandler og honning til frugt og vin i lange baner. SuperBrugsen stiller op med kæmpe frugt- og grøntmarked, og Vinshoppen sørger for gode tilbud på vin.

Samtidig kan du nyde et alsidigt musikprogram fra scenen:

  • 15:00 – 15:30: Filstedvejens Skoles kor og band
  • 15:30 – 16:30: Karners Duo
  • 16:30 – 17:00: Aalborg Garden marcherer gennem byen
  • 17:00 – 18:00: Chander Band
  • 18:00 – 20:00: Rikkelicious

Til den lille sult står Vejgaard Hallen klar ved grillen og hos Poke & Roll kan du købe pokebowls og sushi til byfestpriser, imens Café Frederiksberg og Vinshoppen holder vin- og ølvogn kørende.

Vejgaard i festhumør: Byfest fylder gaderne med mad og gratis aktiviteter

Gratis kagemand, kræmmere og jazzstemning

På Hadsundvej fra klokken 15.00 bliver du mødt af duften af gratis kagemand fra Vejgaard Bageri og friskbrygget kaffe fra Vinshoppen. Her venter også et stort kræmmermarked med 45 stande, politiske debatter og hyggeligt kulturliv.

Aalborg Garden marcherer op ad gaden kl. 16:30, og du kan samtidig møde de ikoniske blomsterpiger fra La Fleur Élégante med gratis lodder i hånden. ejgaard Apotek deler goodiebags ud i butikken.

Vejgaard Apotek deler goodiebags ud i butikken, og ved Slagter Holmberg er der traditionen tro flæskestegsburgere og kolde drikke fra Spiseriet.

Familiehygge, foreningsliv og eksotiske dyr

Vejgaard Bymidte bliver et trækplaster for børnefamilier og foreningsglade gæster. Fra kl. 15 til 19 kan du bl.a. opleve Aalborg Zoo og Nordsøen Oceanariums roadshow og en masse aktiviteter med lokale foreninger.

Her byder programmet på håndbold, boksning, gymnastik, fodbold og spejderliv. Prøv Aalborg Gardens instrumenter eller dyst i bordtennis mod naboen.

Karnevalsgruppen Alkoholdet viser deres vogn frem og fortæller om frivilligheden bag.

Ballonmanden laver sjove ballondyr fra 16:30–18:30 ved Nordjyske Bank, og SuperBrugsen byder på både mad fra delikatessen, kagemarked og tombola med masser af gevinster.

Røde Kors laver bamsejagt, hvor du kan komme og finde din nye bedste bamseven – helt gratis.

Byens butikker er i topform under festen.

Café Frederiksberg lokker med stjerneskud for én Vejgaard Dollar, ølvogn og karaoke med DJ fra kl. 21. Sparekassen Danmark fejrer 1-års fødselsdag med hoppeborg og maskotten Spiren.

Jyske Bank stiller op med minigolf på Hadsundvej, Spar Nord laver sjove konkurrenser foran banke og Vejgaardmagasinet uddeler magasiner.

Dato: Fredag den 29. august 2025
Tid: Kl. 15.00 – 20.00 (flere steder med aktiviteter ud på aftenen)
Steder: Vejgaard Torv, Hadsundvej og Vejgaard Bymidte

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.