Den er tilbage: Vejgaard Bageri klar med særlig påskebolle
Først var der julen, så kom fastelavn … og nu har endnu en højtid meldt sig på banen og givet os endnu en god undskyldning for at stikke tungen dybt ned i honningkrukken. Så at sige.
Hos Vejgaard Bageri er man nemlig nu klar med en vaskeægte påskegodte, der nok kan få de flestes mundvand til at løbe i vand.
At kalde Vejgaard Bageri populær er nærmest en underdrivelse, for siden åbningen i 2018 har de trukket lange køer og store overskrifter for deres fantastiske bagværk – hvor alt er lavet fra bunden.
Bageriet er desuden flere gange blevet kåret til både Nordjyllands og Aalborgs bedste.
Den nye kage i montren er et såkaldt “påskespejlæg”, der mest af alt er en gengivelse af den populære fastelavnsbolle.
Dejen er lavet på økologisk kærnemælk og fyldt med borgmestermasse og belgisk Ruby-chokolade, der får sin frugtagtige smag grundet dens opvækst ved siden af en frugtplantage.
Sejt, ikke?
Fastelavnsbolle i nye klæder
Derudover er smagen fuldstændig som man kender fra fastelavnsbollen. Dejen er blød og lækker, dufter godt og er med sit udseende en sjov gimmick på påskefrokostbordet.
Bollen sælges kun de næste tre dage (i dag inklusive), før Vejgaard Bageri går på velfortjent påskeferie.
Hvad: Påskespejlæg
Hvor: Vejgaard Bageri, Hadsundvej 10
Hvornår: 14. marts- 27. marts 2024