Mere Plusbus-vejarbejde: Påvirker trafikken flere steder i Aalborg
Plusbus er i fuld gang med at teste de kæmpestore busser på ruten, der efter planen åbner i efteråret.
Nu melder Aalborg Kommune ud, at ruten skal have det sidste slidlag inden åbningen, og det kommer til at påvirke trafikken i den kommende tid.
Vejarbejdet påvirker trafikken følgende steder:
Krydset på Vesterbro, Borgergade og Kastetvej (frem til Aalborg Vestby Station)
16. april – 19. april: Asfalt i krydset Vesterbro/Borgergade udføres som natarbejde fra kl. 19:00 til kl. 05:00.
19. april – 1. maj: Asfalt på strækningen mellem Vesterbro og Aalborg Vestby Station (med undtagelse af krydsene Poul Paghs Gade/Kastetvej og Badehusvej/Borgergade) udføres som dagsarbejde med mulighed for omkørsel.
25. april – 28. april: Asfalt i krydsene Poul Paghs Gade/Kastetvej og Badehusvej/Borgergade udføres som dagsarbejder og krydsene totalspærres periodevis med mulighed for omkørsel.
Skydebanevej
15. april – 1. maj: Fra Vestre Kærvej til vest for Egholm Færgevej. Adgangen til Egholm færgevej bliver opretholdt i hele perioden. Skydebanevej vil periodevis være spærret fra vestlig retning ved travbanen – omkørsel via Vestre Fjordvej.
Bertil Ohlins Vej
15. april – 1. maj: Fra Fredrik Bajers Vej til Selma Lagerlöfs Vej.
Du kan se flere detaljer om vejarbejdet her
Se https://plusbus.dk/ for flere detaljer om vejarbejdet.
Den kollektive trafik vil i perioder blive omlagt til alternative ruter. Hold dig opdateret her.