Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil påvirke trafikken: Går i gang med vejarbejde ved centralt kryds på Vesterbro

Af Michael Qureshi
Foto: Aalborg Kommune
Foto: Aalborg Kommune

En ting man kan sige godt om nedlukningen, det er, at der færre biler på vejene i det centrale Aalborg.

Det har Aalborg Kommune naturligvis også bemærket, og derfor har man nu besluttet at fremrykke et planlagt vejarbejde.

Det var planen, at man oprindeligt ville have gennemført vejarbejdet i løbet af sommeren 2021, hvor der i sommerferie-perioden også kører færre biler.

Krydset spærres delvist

Men grundet Corona-perioden og udsigterne til en forlængelse af nedlukning og mindre aktivitet generelt på vejene, så igangsættes vejarbejdet allerede i næste uge.

“Vi forbereder til Plusbussen, og det betyder, at Krydset Vesterbro / Borgergade spærres delvist.

Ved at fremskynde arbejdet forstyrrer vi ganske enkelt hverdagen for færre mennesker.

Mandag 15. februar genoptager vi derfor arbejdet med de store kloakledninger og de mange tele- og kommunikationskabler, som løber under asfalten i krydset Vesterbro / Borgergade,” skriver Aalborg Kommune.

Afslutter i maj 2021

Det vil alt andet lige påvirke trafikken, da der fortsat er mange biler i myldretiden, som bruger Limfjordsbroen for at komme ind eller ud af Aalborg afhængig af tidspunktet.

“Vi sætter allerede afspærringer op på søndag og forventer at afslutte arbejdet i krydset i maj 2021.

Krydset vil i hele perioden være åbent for biltrafik i både nordlig og sydlig retning – dog kun i ét spor i hver retning.

Krydset spærres for biltrafik fra Vesterbro til Borgergade i både østlig og vestlig retning, alle hverdage fra kl. 7.00 til kl. 18.00,” lyder det fra kommunen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.