Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil påvirke trafikken: Nye cykelstier og lyskryds på vej i trafikeret område

Af Nana Sofia Hansen
Entrepenøren er i gang med at lave en byggeplads på parkeringsarealet ved AKKC
Entrepenøren er i gang med at lave en byggeplads på parkeringsarealet ved AKKC

Nu går arbejdet med nye cykelstier i Skalborg i gang.

På mandag – den 22. august – går Aalborg Kommune i gang med at anlægge nye cykelstier på udvalgte strækninger langs Letvadvej, Bygaden og Sofiendalsvej.

Helt konkret er det fra klimaparken i nord til Ny Nibevej i syd, og til Lindenborgvej i øst.

Arbejdet gennemføres for at sikre bedre forhold for skolebørn og cyklister generelt i området.

Derudover etableres der signalreguleringer i de to vejkryds – ved Anna Anchers Vej/Letvadvej og Sandtuevej/Letvadvej/Bygaden/Sofiendalsvej. De to kryds signalreguleres for at forbedre trafikafviklingen i krydsene.

Bedre trafiksikkerhed

Det har længe været et stort ønske fra borgerne i området, at der bliver gjort noget til gavn for trafiksikkerheden, da vejen er blevet kaldt utryg og ikke nem at cykle på.

Vil påvirke trafikken: Nye cykelstier og lyskryds på vej i trafikeret område

Og derfor glæder det rådmand i By og Land, Jan Nymark Thaysen, at arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden nu går i gang.

“Jeg cykler ofte på Letvadvej, hvor cyklisterne færdes side om side med køretøjer. Der er ofte tæt trafik, og pladsen er begrænset. Jeg håber, at de nye tiltag vil skabe mere tryghed og bedre sammenhæng for både børn og voksne,” siger han.

Rådmanden håber også, at det får mange flere til at vælge cyklen – til og fra skolen, arbejde, fritidsaktiviteter og indkøb. Både for sundhedens skyld – og fordi det sparer penge på brændstof, og fordi klimaet tilgodeses, når man vælger cyklen.

To fluer med et smæk

Samtidig med at der anlægges nye cykelstier, benytter forsyningsvirksomhederne anledningen til at udskifte og renovere ledninger – så arbejdet generer i en så kort periode som muligt.

Blandt andet skal Aalborg Kloak etablere en ny, større kloakledning syd for Letvadvej 98 – og på tværs af Letvandvej over til den nye grøft på vestsiden af Letvadvej.

Vejarbejdet står på cirka otte måneder

Arbejdet går i gang mandag den 22. august og de nye cykelstier og signalreguleringer forventes at stå klar til april 2023.

Mens arbejdet står på, vil der være gener for trafikken og for beboerne i området. Aalborg Kommune vil bestræbe sig på at begrænse generne mest muligt, selvom det ikke kan undgås at forstyrre trafikken.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.