Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vaskeægte true crime: Kom til hårrejsende foredrag med nordjysk narkobetjent

Af Stine Kjølby Christensen

Han var en af politiets Wonder Boys. Dygtig, anerkendt og respekteret – og specielt udvalgt til uddannelse hos FBI.

Alt var godt, indtil én forkert beslutning ændrede alt.

Narkobetjent René Dahl Andersen kommer til Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) med foredraget Gråzone torsdag 30. september, hvor der venter publikum hårrejsende fortællinger fra en mørk og farlig verden.

Narkobetjent René Dahl Andersen har levet et ualmindeligt farligt arbejdsliv, som flere gange kunne have kostet ham livet.

Han har “arbejdet” og lavet aftaler med de mest hardcore kriminelle – nogle med politiledelsens velsignelse og rettens samtykke – andre kun med kollegaers opbakning og eget moralske kompas som rettesnor.

Hans mange års tjeneste satte deres spor og førte den talentfulde unge politimand ud i et moralsk ingenmandsland, hvor intet var sort og hvidt, men i stedet én stor gråzone.

De hårrejsende fortællinger samles i foredraget Gråzone, som René Dahl Andersen præsenterer på scenen i Europahallen i AKKC torsdag 30. september kl. 19.

Narkobetjent med nordjyske rødder

René Dahl Andersen, der er født og opvokset i Hørby i Nordjylland, vender for en stund tilbage til de nordjyske aner, når han fortæller sin historie fra en barsk verden, som kun meget få kender til.

Den erfarne narkobetjent har mere end 12 års tjeneste hos arvtagerne til politiets berømte og berygtede Uropatrulje og seks år som undercover agent i ind- og udland for PET og andre landes efterretningstjenester.

Kun fordi han var skarp, snu og havde mod og vilje til at tage chancer, overlevede han de ekstremt farlige og tophemmelige missioner i udlandet som undercover agent.

Foredraget Gråzone handler om infiltrering af hårde kriminelle miljøer og det at arbejde som undercoveragent på farlige missioner. True crime, når det er bedst, eller værst.

Derudover stiller René Dahl Andersen også spørgsmålet – kan et samfund med dets politi tillade at bryde loven for at opretholde selvsamme bedst muligt? Helliger målet midlet?

Bogudgivelse, film og tv på vej

René Dahl Andersens hårrejsende historie bliver udgivet i bogen Hærdet i dag, der arbejdes også på en spillefilm over samme tema med Toolbox Film og Anders Ølholm som manuskriptforfatter og filminstruktør.

Derudover forventes en ny tv-serie i samarbejde med Nordisk Film også at blive en realitet.

Der er altså masser af barske og spændende historier på vej til publikum, når René Dahl Andersen gæster Aalborg med foredraget Gråzone til september.

Billetter til René Dahl Andersen – Gråzone i Europahallen torsdag 30. september kl. 19 er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor tlf. 9935 5566 (hverdage kl. 10-14), på akkc.dk samt via ticketmaster.dk.

Billetpris: 210 kr. inkl. gebyr.

Del artikel

Andre læser også