Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det bliver hundekoldt og hvidt: Varsler om julevejret i Nordjylland

Af Michael Qureshi

Danske meteorologer har i disse dage lige så mange nerver på, som hvis Danmark var ude i straffespark ved en VM-finale i fodbold.

Alle snakker om det i disse dage. Bliver det virkelig en hvid jul i år for første gang siden 2010?

Svaret er, at det bliver en gyser lige til det sidste.

DMI har delt landet op i tre dele, hvor Nordjylland ligger i den kategori, hvor der er størst sandsynlighed for, at vi får sne på fredag d. 24. december.

Hvis du bor i det nordlige Jylland, Midtjylland, Østjylland, det nordlige Fyn og på Sjælland og Bornholm, så vil du med stor sandsynlighed få sne den 24. december.

Sådan lyder den seneste melding fra DMI.

Landsdækkende hvid jul er, når mere end 90% af landet er dækket af mindst 0,5cm sne juleaftensdag om eftermiddagen.

Der hvor der falder mest sne frem mod juleaftensdag om eftermiddagen, kan det blive til mellem 3 og 10 cm.

Det bliver hundekoldt og hvidt: Varsler om julevejret i Nordjylland

Bliver hundekoldt

Hos TV 2 Vejret er man ikke i tvivl om, at mange vågner op til sne juleaftensdag, og at der kommer noget i løbet af dagen også.

Usikkerheden ligger i, hvor meget af landet der får sne.

“Selve juleaften får vi snebyger og frostvejr, og så vil mange kunne kigge ud ad vinduet og se store snefnug, der daler ned, siger Jens Ringgård Christiansen fra TV 2 Vejret.

“Natten til juleaften og først på dagen den 24. vil mange opleve sne, men også let tøvejr. Senere på dagen kan det så drysse med frostsne, som er langt mere idyllisk,” fortsætter Jens Ringgård Christiansen.

En ting er de danske vejreksperter dog helt enige om. Det bliver pivkoldt i den kommende tid.

Efter juleaften bliver det rasende koldt. Mange vil måske køre hjem i 10 graders frost. Lokalt kan vi se helt ned til minus 15 grader natten til juledag.

I de følgende dage får vi frost hele tiden. Det vil sige, at de steder, hvor der falder sne juleaftensdag, vil der også ligge sne i juledagene.

Del artikel

Andre læser også