Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop meldt ud: Varmeprisen stiger i Aalborg

Af Michael Qureshi

Den 1. april 2024 hæver Aalborg Forsyning den variable varmepris.

For den enkelte forbruger med et standardhus på 130 kvadratmeter og et forbrug på 18.100 kWh vil prisstigningen i gennemsnit give en månedlig meromkostning på 292 kr. inkl. moms.

Det svarer til en prisstigning på 20%.

Det skriver Aalborg Forsyning i en pressemeddelelse.

Trætte af prisstigning

“Det er en rigtig ærgerlig situation, som vi er godt trætte af, og vi har fuld forståelse for, at vores kunder har det på samme måde.

Vi er bevidste om, at varmeprisen har stor betydning for vores kunder, og vi følger prisudviklingen tæt og håber, at vi i fremtiden kan holde prisen i ro,” siger Per Clausen, bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning.

Aalborg Forsynings varmeselskab, Aalborg Varme A/S, er underlagt en lovgivning, der gør, at økonomien skal ’hvile i sig selv’, så der hverken må være underskud eller overskud. Derfor er Aalborg Forsyning nødt til at hente alle omkostninger hos kunderne.

“Det er stigende omkostninger til både CO2-kvoter og varmeproduktion, som betyder, at vi desværre er nødsaget til at hæve varmeprisen.

Når vores omkostninger stiger, har vi ingen anden mulighed end at hæve prisen over for vores kunder, så vi stadig kan sikre, at der er varme i radiatorerne ude hos dem,” siger Nils Ove, økonomidirektør i Aalborg Forsyning.

Har været på himmelflugt

En af hovedårsagerne til prisstigningen er, at prisen for at udlede CO2 har været på himmelflugt, og Aalborg Forsyning forventer, at de såkaldte CO2-kvoter fortsætter med at stige.

En yderligere årsag til de stigende varmepriser er den pris, som Aalborg Forsyning betaler for sin varmeaftale med Nordværk.

Cirka 24% af varmen i Aalborg Forsyning kommer fra affaldsforbrændingen på Nordværk, men her stiger taksterne også.

“Vi har indgået en ny varmeaftale med Nordværk, hvor Aalborg Forsyning betaler en større andel af omkostningerne. På trods af det, er det stadig en god aftale, som sikrer os, at vi også i fremtiden har adgang til varme fra affaldsforbrændingen,” siger Nils Ove.

Læs mere om varmeprisen her: www.aalborgforsyning.dk/varmepris

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien