Varme rejer og skimmellignende belægning: Sushisted i Aalborg får sur smiley
Det resulterede i en smiley med mundvigene nedad, da Fødevarestyrelsen d. 28. januar var på kontrolbesøg hos SushiMania i Aalborg Storcenter i City Syd.
Det skriver TV2 Nord.
17 grader varme rejer
De to udslagsgivende punkter for den sure smiley fandt fødevarekontrollen i køkkenet på først sal, hvor der laves mad til salgsmontren i stueplan.
Her fandt de nemlig et kilo rejer i en skål med en temperatur på 17,4 grader og fersk tun målt til 6,3 grader. Fersk fisk må ellers ikke overstige to grader.
Det fremgår også af kontrolrapporten, at køkkenet bar præg af dårlig hygiejne flere steder. På flere køleskabe og frysere blev der konstateret skimmellignende belægning på gummikanterne.
Den helt store rengøringsarbejde
Nathalie Kühl, der er administrerende direktør i SushiMania, fortæller til TV2Nord, at det ikke er den normal standard for SushiManias butikker.
“Jeg er selvfølgelig supertræt af det. Vi plejer altid at have styr på tingene. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at ingen af vores kunder har fået noget at spise, som vi ikke kan stå indenfor,” fortæller hun.
Nathalie Kühl forsikrer også om, at man har gennemført den helt store rengøringen, så fejlene er blevet udbedret.
Den sure smiley koster SushiMania 5000 kroner i bøde.