Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vanvittigt: Stine Rex vil slå vild verdensrekord – igen

Af Emil Kjær Jørgensen

De fleste danskere har prøvet at have et nytårsforsæt om at leve lidt sundere, tabe et par kilo eller – måske at kunne fuldføre fem kilometer i en nogenlunde tid?

Men når man hedder Stine Rex, så er det naturligvis ikke nok.

For nu vil ultraløberen overgå de imponerende 505,6 kilometer hun tilbagelagde på tre døgn rundt om søen i Aabybro.

Det skriver TV2 Nord.

Hun vil gå efter verdensrekorden på hele 886 kilometer på seks døgn.

Vil slå flere rekorder undervejs

Det kommer igen til at foregår rundt om søen i Aabybro, og TV2 Nord sender LIVE under hele løbet.

Det vilde verdensrekordforsøg vil finde sted fra tirsdag 27. august til søndag 1. september, og Stine Rex vil igen samle ind til et velgørende formål. Sidst samlede hun tusindvis af kroner ind til Skyggebørn, og næset år bliver det SMILfonden, som hun støtter.

“Sidste gang jeg løb rundt om søen var den største oplevelse, som jeg nogensinde har haft i forbindelse med løb. Det var helt vildt at opleve den opbakning og støtte blandt dem, som var mødt op. Og oplevelsen af at vi sammen kan gøre en forskel er helt fantastisk,” siger nordjyske Stine Rex til mediet.

Stine Rex har nogle delmål til løbet i august. Først går hun efter at blive den fjerde kvinde i verden, som løber over 800 kilometer på seks dage. Derefter går hun efter europarekorden på 863 kilometer.

Del artikel