Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vanvittig juni måned forude i Aalborg: Så mange store events kommer der

Af Michael Qureshi
Foto: BrianChristensenPhoto.com
Foto: BrianChristensenPhoto.com

Der er ingen tvivl om, at juni måned bliver den vildeste i Aalborg og omegn i året 2017.

Der bliver så meget fart på, at man nok kommer helt forpustet ind i juli måned. Men lad os da bare nyde, at vi i hvert fald ikke kommer til at kede os. Allerede i weekenden går det løs.

Vi har udvalgt 10 ting, som vi glæder os ekstraordinært meget til i juni måned.

Hjallerup Marked fra d. 2-5 juni

Tivoli, gøgl, koncerter og masser af kræmmere. Hjallerup Marked er en fantastisk årlig begivenhed. Tusindvis af aalborgensere valfarter derop og skaber kø-kaos og masser af liv til det ikoniske marked. Allerede her torsdag aften sparkes det i gang med ANR koncert.

Du kan læse mere om, hvad der sker i år på Hjallerup lige her

Vi elsker 90’erne d. 4 juni

Verdens største 90’er fest kommer atter til Aalborg. Der er masser af nostalgi i at se 90’er stjernerne give den gas, og det plejer altid at være vellykkede koncerter. I år er hovednavnet Aqua, som blandt andet fik vilde anmeldelser for premieren på showet i Rødovre i lørdags.

Peter André, Dr. Alban, Safri Duo, Haddaway og Toy-Box mfl. kigger også forbi.

Der er stadig få billetter tilbage – du kan booke her

Vanvittig juni måned forude i Aalborg: Så mange store events kommer der
Foto: PR
Aalborg Regatta 2017 d. 9 juni

For femte år sætter Aalborg Regatta sejl på havnefronten med masser af musik og en nordeuropæisk premiere. P1 Powerboats er sejlsportens svar på Formel 1, og det skal afvikles i Aalborg Havn. Det er ikke sket før i hele det nordlige Europa, at P1 Powerboats har været afviklet.

Musikalsk gæster navne som Sanne Salomonsen, Kato, Djämes Braun og Ramasjang Mysteriet for de små.

Du kan se hele programmet her

Vanvittig juni måned forude i Aalborg: Så mange store events kommer der
Aalborg Regatta
Åbning af Vestre Fjordpark d. 10 juni

ENDELIG! Vores elskede Friluftsbad åbner igen i en ny og forbedret version. Nu som Vestre Fjordpark med så mange nye lækre tiltag. Der bliver pakket, når borgmesteren åbner Vestre Fjordpark med et udspring fra en af vipperne.

Vi glæder os igen til at nyde solen på Aalborgs bedste alternativ på en strand.

Læs mere om eventet 10. juni her

’Skovrock’ starter op d. 11. juni

Skovrock er et fantastisk sommer-tiltag arrangeret af Skråen. I juni kommer Cliff Richards samt Gnags og Wafande til Skovdalen. Senere på sommeren kommer Kim Larsen og Burhan G med flere store artister på plakaten.

Du kan se hele sommerens program her

’Kunsten Summer Lounge’ starter op fra d. 14/6

Det er et megafedt initiativ som Kunsten har lanceret i år. En sommer-lounge med fede DJ’s og andre kunstnere der kommer i løbet af sommeren. Der kommer også Foodtrucks og en masse andre tiltag. Så kan man chille og høre god musik, mens man drikker kolde fadøl eller Rosé vin suppleret med god mad.

Du kan se sommerens program her

Vanvittig juni måned forude i Aalborg: Så mange store events kommer der

Sankt Hans i Aalborg 

Sankt Hans i Aalborg er altid megahyggeligt. Der er hvert år mange gode arrangementer, som samler mange mennesker. Igen i år bliver der gang i den.

Musikkens Hus står igen i år for et flot line-up med Hanne Boel, Aalborg Symfoniorkester, Klarup Pigekor i vanvittigt smukke omgivelser nede ved Havnefronten. Vi håber på godt vejr.

Aalborg Zoo holder også et hyggeligt event med Sankt Hans på Savannen.

VisitAalborg har samlet en masse gode Sankt Hans events – dem kan du se lige her

Musikkens Hus Aalborg
Foto: Musikkens Hus

 

Nibe Festival fra d. 28. juni – 1. juli

Vi kan virkelig mærke her på redaktionen, at vi glæder os helt vildt til årets Nibe Festival. I år er det største og dyreste line up nogensinde, og det bliver også det højeste antal gæster i Nibe Festivals historie.

Bryan Adams, Emeli Sandé, Rae Sremmurd, Alex Vargas, L.O.C., Suspekt, Nik&Jay, Phlake, Gulddreng er blot et udpluk af de stjerner, der kommer til det nordjyske i slutningen af juni måned.

Der er få billetter tilbage – hvis du ikke har sikret dig endnu. Læs mere her

DGI Landsstævne 2017 fra d. 29. juni – 2. Juli

Det her bliver et af de største arrangementer nogensinde afviklet i Aalborg. Der ventes over 50.000 mennesker i gaderne i perioden, som DGI landsstævnets løber. Der bliver et spektakulært åbningsshow ude ved Havnefronten på førstedagen.

Vanvittig juni måned forude i Aalborg: Så mange store events kommer der
DGI Landsstævne kommer til Aalborg denne sommer. Det bliver en kæmpe begivenhed for alle sportsglade mennesker. Billedet er fra åbningsceremonien i Esbjerg i 2013. Foto: DGI’s Facebook-side

I løbet af de fire hektiske dage bliver Aalborg sprængfyldt med en masse event, begivenheder og alle landsdækkende medier tropper op og sender mange timers live-tv.

Glæd jer Aalborg!

Læs mere om programmet her

I dag lanceres ClubAalborg Studie: Så billigt har du aldrig spist i byen

Vanvittig juni måned forude i Aalborg: Så mange store events kommer der

Del artikel

Andre læser også