Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kørte vanvittigt med Lamborghini: Nu afvises nordmand af Højesteret

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto af Lamborghini Huracan
Arkivfoto af Lamborghini Huracan

Mange spærrede øjnene op i oktober 2021, da en nordmand blev anholdt for at køre 228 km/t på Nordjyske Motorvej i sin spritnye Lamborghini Huracán.

Det viste sig senere, at han havde hentet bilen i Tyskland og skulle nå en færge, da han kom i klemme med den nye danske lov om vanvidsbilisme.

Med de nye regler for vanvidskørsel betød det nemlig, at bilen blev konfiskeret – og senere skulle sælges.

Bilen blev fragtet til en lagerhal i Aalborg, og det var også Retten i Aalborg, der i 2022 fastslog, at nordmanden Shaka Ameen mistede sin bil. Han blev desuden dømt til 20 dages fængsel og indrejseforbud til Danmark i seks år.

Nu, hele to år efter sagen startede, er der sat endnu en punktum. Først blev han dømt ved byretten, så Landsretten og i december 2023 har Højesteret valgt at afvise nordmandens ankesag, skriver Ekstra Bladet.

Shaka Ameen selv nægter dog at acceptere, at hans bil er væk for bestandigt, og han har planer om at bringe sagen hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 

“Jeg giver ikke op. Jeg vil have dommen prøvet i en domstol uden for Danmark,” udtaler nordmanden til det norske medie VG.

På grund af afgørelsen i Højesteret kan bilen komme på auktion inden længe.

Del artikel

Andre læser også