Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nervepirrende 45 minutter: Aalborgenser vandt 120.000 kr. på Manchester United-sejr

Af Michael Qureshi

En dansk Chelsea-fan ramte tidligere i oktober plet på seks fodboldkampe og vekslede dermed et indskud på en halvtredser til over 120.000 kroner.

Til den sidste kamp havnede han dog i lidt at et dilemma, da han blev nødt til at heppe på sin hadeklub nummer et: Manchester United.

Nu har Danske Spil snakket med ham om det “forfærdelige” dilemma.

En ung fyr fra Aalborg sad en søndag for et par uger siden alleryderst på stolen og fulgte med i Premier League-kampen mellem Everton og Manchester United, mens han gjorde noget han aldrig havde troet, at han skulle komme til:

Måtte heppe på hadeklubben

Han heppede på de rødklædte spillere fra sin hadeklub nummer et: Manchester United.

”Manchester United er den klub, jeg hader allermest! Jeg er Chelsea-fan! Men lige i aftes håbede jeg på United,” fortæller manden med et grin.

Han ønsker at være anonym.

Han kan godt selv se det paradoksale i situationen, hvor han endte med at sidde og juble over et mål fra Cristiano Ronaldo.

Målet fra portugiseren som faldt lige før pausen, betød nemlig, at den danske Chelsea-fan nu kun behøvede at vente 45 minutter uden yderligere scoringer fra nogen af holdene, før han havde vundet 120.164 kroner på Oddset.

Nervepirrende 45 minutter

Og så kan selv 45 minutter godt føles som flere timer:

”Det var nervepirrende! Specielt til sidst, da Everton begyndte at presse på, og United bare trak sig tilbage for at stå og forsvare.

Der blev jeg lidt rastløs og gik bare og drejede rundt om mig selv.

Til sidst kunne jeg ikke kigge mere, så vendte jeg mig væk og håbede bare, at der ikke kom et jubelbrøl fra fjernsynet. Der var nerver på!”, fortæller han.

Kuponen:

Cremonese – Napoli: Begge hold scorer/ Napoli vinder

Cadiz – Espanyol: Begge hold scorer/ Uafgjort

Crystal Palace – Leeds: Begge hold scorer/Crystal Palace vinder

West Ham – Fulham: Begge hold scorer/West Ham vinder

Arsenal – Liverpool: Begge hold scorer/Arsenal vinder.

Everton – Manchester United: Begge hold scorer/United vinder.

Heldigvis for den unge nordjyde endte kampen uden flere mål – hadeklubben Manchester United vandt 2-1 og blev for en stund til mandens nye ynd….

”Nej, det kommer ikke til at ske! Den er den klub jeg hader mest,” understreger den 120.164 kroner rigere Chelsea-fan med et stort grin.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien