Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vandt guld på stor festival: Søgaards nye øl-mærke rammer plet

Af Michael Qureshi

Det var Aalborg-bryghuset Søgaards Bryghus, der rendte med en stor del af opmærksomheden, da Copenhagen Beer & Whiskey Festival forleden blev afviklet.

Indehaver Claus Søgaard kørte til København i sin Aalborg-berømte brandbil, der altid har hanerne fyldt med god øl. Her fik den populære restauratør blandt andet æren af at servere sin velsmagende øl for flere af landets politikere.

På selve Copenhagen Beer & Whiskey Festival tiltrak bryghuset sig også en hel del opmærksomhed. Som et led i lanceringen af et helt nyt brand Two Face Brewing fra Søgaards Bryghus, havde de opstillet flere mannequin-dukker op i underhylere og wife-beaters.

Det var i hvert fald nok til, at mange lige spærrede øjnene op en ekstra gang og blev nysgerrige på Aalborg-øllen.

Søgaards Bryghus

Two Face Brewing fik også den ultimative anerkendelse, da den ene øl Mexican Standoff vandt en guldmedalje i Nordic Beer Challenge. En kæmpe hæder som klart indikerer, at man har ramt plet med den nye linje.

Om det nye brand forklarer Claus Søgaard til migogaalborg.dk

”Tanken bag navnet Two Face Brewing er lidt at vise den anden side af Søgaards Bryghus. Vi laver nogle øl, der går lidt mere til kanten. Forstået på den måde, at når folk vil have en humlet øl , så bliver den i Two Face rigtig humlet og hedder “Double Agent”.

Vil de have en stærk øl, skal man vælge “Social Suicide”, som er på 10-12 procent.
Det er en fed øl, som du skal helst skal drikke til en speciel lejlighed. Det kunne være søndag eftermiddag, du knapper den op, når du ligger på sofaen, forklarer Claus Søgaard, med et smil på læben.

Han er naturligvis stolt over anerkendelsen ved Copenhagen Beer & Whiskey Festival, hvor to andre øl i det nye brand vandt henholdsvis sølv og bronze i andre kategorier.

Søgaards Bryghus

For Søgaards Bryghus er der også ambitioner og muskler bag Two Face Brewing.

”Målet er, at det skal være mere end bare Aalborg. Vi tror på, at der er et marked for os i København, og på længere sigt måske også internationalt. Vi har tidligere solgt nogle af vores Søgaard øl i USA. Vi har i 10 år været med til Craft Brewers Conference. One Pint er desuden valgt som distributører, og de sælger specialøl rundt omkring i flere lande. Vi har halvstore forventninger til Two Face Brewing,” forklarer Claus Søgaard.

Det er 12 år siden, at han åbnede Søgaards Bryghus på C.W. Obels Plads. I dag er det stadig Aalborgs eneste bryggeri. Konceptet med et bryghus, der også laver mad med fokus på det gode kød, er blevet udvidet med pubben Missing Bell.

”Når man er byens eneste bryggeri i Danmarks tredjestørste by, så har man også en form for forpligtelse. Derfor var det nødvendigt med pubben. Folk vil gerne have fornyelse hele tiden. Folk har fået meget større viden om øl end for 10 år siden, det kan vi tydeligt mærke. De vil vide, om den er under- eller overgæret. Hvad farve der er i øllene. Bitterheden. Det er interessant, og det udfordrer også vores bryggere, så de også hele tiden udvikler sig,” lyder det fra Claus Søgaard.

Søgaards Bryghus

I forvejen er det krævende at drive en rentabel forretning i en hård og konkurrencepræget restaurationsbranche. Når man ovenikøbet har et bryggeri, så er det ikke små udfordringer, Claus Søgaard står med.

”Det er en kæmpe opgave at drive et bryggeri, og det er i det hele taget en stor investering. Jeg har blandt andet to tyske brygmestre ansat. Vi var med til at stifte Aalborg Beerwalk, og det er blevet en stor succes. Derudover har vi mange nysgerrige turister, der kommer på rundvisninger. Især når de store krydstogtskibe kommer i havn,” lyder det fra Aalborgs bryggeridirektør.

Læs også: Efter 19 år på toppen med Mortens Kro: Stadig sjovt at komme på arbejde

Han er overrasket over, at der ikke har været større konkurrence med andre forsøg på micro-bryggerier i Aalborg. Men på restaurationsdelen er konkurrencen i dag nærmest større end nogensinde. Bare 50 meter fra Søgaards terrasse har Brdr. Price indtaget C.W. Obels Plads med stor opmærksomhed til følge.

Søgaards Bryghus

”Jeg synes kun, det er dejligt med Price-brødrene på pladsen. Det giver mere liv, og der kommer flere folk forbi. Der er skabt større interesse for selve pladsen, og det kommer også os andre til gavn. I det hele taget synes jeg ikke, man skal gå rundt og frygte konkurrence fra andre. Laver man et godt og ærligt produkt, så skal der nok også være kunder i butikken. Så jeg holder først og fremmest fokus på mit eget sted, men glæder mig over, at der er kommet højere kvalitet på den gastronomiske del i Aalborg,” lyder det fra Claus Søgaard.

Det er også svært at undgå snakken om restaurantionsbranchen i Aalborg over spisebordet derhjemme. For Claus Søgaard er gift med Lisa Søgaard, der har Penny Lane, Abbey Road og meget snart det nye creperie Maggi Mae.

”Selvfølgelig vender vi brancheting i privaten. Der er efterhånden så mange restriktioner på tingene, at det ikke er nok med en god ide for at udføre den. Det skal ofte godkendes af flere instanser, og det kan være udmattende. Men vi har stadig passionen og drivkraften for det, og når man møder glade gæster, så er det hele sliddet værd, ” forklarer Claus Søgaard.

Fik du læst?

Populær mexicansk restaurant åbner i Aalborg: Gratis tacos i åbningsugen

Vaca Aalborg

 

 

 

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også