Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vand, ild og mudder: Xtreme Mandehørm klar for 12. år i træk

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto. Xtreme Mandehørm
Foto. Xtreme Mandehørm

Vi går en særdeles varm og solrig uge i møde, og så kan det måske være meget rart at drømme sig væk til gråt vejr, køligere temperaturer og et dejligt forfriskende mudderbad?

For 12. år i træk er Xtreme Mandehørm nemlig klar til at byde velkommen til landets største mandeløb den 5. oktober i området omkring Lerumbakken i Nørresundby.

Vand, ild og mudder: Xtreme Mandehørm klar for 12. år i træk

Løbet byder på en 8, 10 eller 12 km møgbeskidt naturute, hvor du nok skal få pulsen og humøret helt i vejret.

Xtreme Mandehørm er et terrænløb kun for mænd, og ruten er spækket med forhindringer – du skal igennem både vand, ild og masser af mudder.

Arrangørerne bag løbet lover, at det er en dag, du husker – selv længe efter ømheden i kroppen har fortaget sig.

Vand, ild og mudder: Xtreme Mandehørm klar for 12. år i træk

Et utal af udfordinger – alene eller i hold

Xtreme Mandehørm har været en succes fra dag ét, og 65.000 gang har en mandehørmer krydset målstregen siden 2008.

Du kan vælge at kaste dig ud i mudderet alene,  eller på et hold med gutterne, som mange vælger.

Xtreme Mandehørm er et trail-, cross- og countryløb med et utal af forhindringer undervejs – du skal eksempelvis igennem masser af mudder, igennem vandhuller, over bakker, igennem tunneller, ned i grøfter og meget, meget mere.

Xtreme Mandehørm er langt fra et elite-løb, og alle i almindelig grundform kan gennemføre løbet. Det er mere end tillladt at møde udklædt op.

Vand, ild og mudder: Xtreme Mandehørm klar for 12. år i træk

Kæmpe efterfest med fadøl og smukke piger

Ingen mandehørm uden kolde fadøl, og når du har kæmpet dig igennem de mange forhindringer, er der dømt fest med tyroler – og rockmusik, fede præmier, underholdning og smukke Heidi-piger, der er klar til at skænke masser af kolde øl.

Løbsbilletten inkluderer en billet til løbet, bierfest med mad og 1 øl eller vand, Adidas løbe T-shirt, tidtagning og gratis billeder fra løbet. Du skal være fyldt 18 år for at deltage i løbet.

Hvad: Xtreme Mandeløb
Hvor: Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby
Hvornår: Lørdag d. 5. oktober fra kl. 14.00
Pris: 595 DKK + gebyr

Du finder info om tilmelding her.

Del artikel

Andre læser også