Luksuriøst valentinsophold: Morgenmadsbuffet, romantisk middag og wellness
Valentinsdag nærmer sig med hastige skridt, hvor der skal skrues helt op for romantikken.
Hvis man vil gøre noget helt særligt ud af at fejre kærligheden, så har Strandhotellet Blokhus strikket den helt perfekte valentinsdate sammen.
Romantisk opholdspakke for 2
Hotellet ønsker at forkæle dig og din partner på den årlige kærlighedsdag.
Valentinsdag er egentlig først tirsdag den 14. februar, men nu er der altså mulighed for tage forskud på kærligheden med en opholdspakke.
Derfor har de valgt at tilbyde en Valentins Weekend fyldt med kærlighed, afslapning og en lækker romantisk middag fra fredag d. 10. februar til søndag d. 12. februar.
Det er en overdådig menu, hvor man med rumlende mave og stor glæde kan se frem til:
Menu – Social Dinning
Første servering
– Koldrøget laks, peberrods creme og crudite af fennikel, bleg selleri og dild
– Torskerilette med yozu mayonnaise, syltede skalotteløg, avokado, urter og sprødt
– Sprød blæksprutte på rød bønne pure med semi dried cherrytomater og hvid tomat skum
Anden servering
– Oksemørbrad helstegt med lun ponzu sauce, sukkerærter, sesam og peanuts
– Secreto af sortfodsgris rullet med friske krydderurter, oliven og citronskal
– Jordskok pure med bagte jordskokker, jordskok chips, ristede hasselnødder og brunet smør
Tredje servering
– Fristelser fra konditorens skattekammer
– Forskellige chokolader og mousser
Opholdet for to personer med et dobbeltværelse koster fra 2.645 kroner.
Ud over den romantiske 3-retters menu inkluderer opholdet, at man tjekker ind fra kl. 15.00, hvorefter man kan hygge med kaffe, te og kage i den hyggelige lounge, nyde velkomstbobler og kaffe med tilhørende hjemmegjorte godter ovenpå den overdådige menu.
Og så inkluderer opholdet også, at man frit kan dykke ned i minibaren på værelset, kan starte næste dag med en lækker morgenmadsbuffet samt at komme en tur i det skønne wellnessområde.
Hvis man ikke har mulighed for et ophold i Valentins Weekenden i næste uge, så inviterer Strandhotellets Restaurant Blå indenfor til den overdådige valentinsmiddag den 14. februar på selve Valentinsdag.
Her kokkereres samme romantiske social dining-menu, der kan nydes for 750 kroner pr. person.
Strandhotel i skønne omgivelser
Strandhotellet Blokhus emmer af luksus og kvalitet og er med sin centrale placering i Blokhus beriget af kun at være få hundrede meter fra Vestkystens hvide sandstrande.
Det nye badehotel fra 2017 er opført med respekt for den klassisk danske badehoteltradition med højre træpaneler, lyse rum, smukke tapeter og moderne interiør, men med en blanding af nye og gamle møbler med referencer tilbage i tiden.
Hvad: Valentinsophold eller -middag
Hvor: Strandhotellet Blokhus. Sønder I By 2, 9492 Blokhus
Hvornår: 10., 11. 12. og 14. februar
Med kun 30 minutters kørsel fra Aalborg Midtby er det en oplagt destination for romantiske sjæle, der ønsker en helt særlig Valentinsaften.
Hotellet anbefaler at booke i god tid.
Man man booke Valentinsophold eller -middag via hotellets reception på telefon 7026 0015 eller
mail til info@strandhotellet-blokhus.dk.