ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En oplevelse for livet: Bliv værtsfamilie for en ung udvekslingsstuderende

Af Nathalia Hentze Nielsen
En udvekslingsstudent vil blive et ekstra familiemedlem, og hvis I har børn, vil I se den studerende som deres nye bror eller søster.
En udvekslingsstudent vil blive et ekstra familiemedlem, og hvis I har børn, vil I se den studerende som deres nye bror eller søster.

Hvert år rejser flere tusinde unge mennesker ud i verden for at få en oplevelse for livet som udvekslingsstudenter.

De studerende ønsker at lære om kulturen i det valgte værtsland ved at dele hverdagen sammen med en værtsfamilie og gå på det lokale gymnasium, og især Danmark er en populær destination.

Som værtsfamilie er det mindst lige så spændende at åbne hjemmet for et ungt menneske, lære om andre kulturer og forme et livslangt venskab.

ASSE Danmark  har mere end 40 års erfaring i feltet og hjælper hvert år studerende i alderen 15 til 18 år med at gøre deres drøm til virkelighed ved at finde deres værtsfamilie.

Synes I det lyder spændende at åbne jeres hjem for en udvekslingsstuderende, kan I snart blive meget klogere på initiativet.

Det næste online informationsmøde er søndag den 17. juli fra klokken 18.30 til 20.00, og I tilmelder jer her.

En oplevelse for livet: Bliv værtsfamilie for en ung udvekslingsstuderende
ASSE Danmark står for alt det praktiske, så I blot skal glæde jer til møde den studerende i lufthavnen.

Minder for livet og et livslangt venskab

Der er rigtig mange fordele ved at være værtsfamilie, og der er ingen krav til jeres families sammensætning, blot at I har hjerterum til en ekstra i hjemmet.

Først og fremmest vil I udvikle et helt særligt bånd med det unge menneske, som kan bo hos jer i alt fra tre måneder til 10 måneder (dvs. et helt skoleår).

For mange varer dette bånd ved hele livet, og det er ikke usædvanligt, at man besøger sin udenlandske ven i deres hjemland.

Dernæst er det også givende for den studerendes danske klassekammerater, underviserne og hele lokalsamfundet.

Oplevelsen vil nemlig åbne alles øjne for de kulturforskelle, der eksisterer, og hvordan de ting vi anser for almindelige i Danmark, kan være usædvanlige andre steder i verdenen.

I det hele taget er det en unik mulighed for alle involverede parter, da det at leve sammen og opleve sprog, traditioner og kulturer, åbner op for oplevelser, der aldrig bliver glemt.

En oplevelse for livet: Bliv værtsfamilie for en ung udvekslingsstuderende
ASSE-studerende tager del i familiepligterne og er ivrige efter at deltage i jeres families fritidsaktiviteter.

ASSE Danmark organiserer alt

De studerende kan komme fra Europa, Asien, Oceanien, Amerika og Afrika, og som værtsfamilie vælger man selv, hvem der er det rette match for ens familie.

Her hjælper ASSE Danmark jer gerne, hvis I er i tvivl om, hvilken studerende der vil passe godt ind i jeres familie.

Fælles for alle de unge mennesker er, at de er velfungerende og har evnerne til at komme godt ud af det med andre.

Hver udvekslingsstudent har skrevet et helt unikt brev kaldet ”Dear Host Family Letter”. På den måde kan I læse om den studerendes personlighed, familie og eventuelle fælles interesser.

Herefter besøger en lokal områderepræsentant jer og vil være jeres samt den studerendes kontaktperson i udvekslingsperioden.

ASSE Danmark står for alt arbejdet med at finde et lokalt gymnasium, som den studerende kan gå på, samt organiserer alt ift. fly, optagelse på et gymnasium og forsikringer, så I blot skal glæde jer til møde den studerende i lufthavnen.

Endvidere bakker de jer op under hele eventyret – både med en 24-timers vagt, og områderepræsentanter, der altid kan kontaktes.

En oplevelse for livet: Bliv værtsfamilie for en ung udvekslingsstuderende

Mød ASSE Danmark til online møde eller ansigt til ansigt

Det online informationsmøde er som nævnt søndag den 17. juli fra klokken 18.30 til 20.00, men har I ikke mulighed for at deltage, eller foretrækker I et møde ansigt til ansigt, er der flere muligheder.

I kan bl.a. finde ASSE Danmark på Blokhus madmarked hver tirsdag fra klokken 10.00 til 14.00 frem til den 10. august.

Ellers er I altid velkomne til at ringe på 31 71 97 49 og bede en områderepræsentant fra ASSE Danmark om at komme på besøg i jeres hjem.

Asse Danmarks lokale afdeling holder til på Vesterbro 18 i Aalborg.

Læs meget mere om muligheden for at være værtsfamilie hos ASSE Danmark her.

Del artikel

Andre læser også